Kapitel 2. En indsats for mere viden om racisme og forskelsbehandling

2.1 Hvad ved vi om racisme og forskelsbehandling i Danmark?

Vores viden om omfanget af forskelsbehandling og racisme i Danmark er begrænset, og der foreligger kun få egentlige undersøgelser på området. Undersøgelser vanskeliggøres af, at det er svært at måle, hvornår der finder forskelsbehandling sted.

Dog findes der undersøgelser, som på forskellige måder søger at belyse forekomsten af forskelsbehandling af etniske minoriteter i Danmark. Forskelsbehandling af etniske minoriteter på det danske arbejdsmarked er blandt andet blevet undersøgt ved at lade en gruppe unge med de samme kvalifikationer, men med forskellig etnisk baggrund, søge de samme stillinger (Hjarnø og Jensen 1997). Dette forsøg viste, at personer med dansk baggrund har lettere ved at blive indkaldt til jobsamtaler end etniske minoriteter. At unge med etnisk minoritetsbaggrund har vanskeligere ved at få en praktikplads end unge med dansk baggrund kan også være en indikation på, at unge med etnisk minoritetsbaggrund bliver forskelsbehandlet på arbejdsmarkedet.

Omfanget af forskelsbehandling af etniske minoriteter i Danmark er desuden blevet undersøgt ved at spørge de etniske minoriteter selv, om de føler sig udsat for forskelsbehandling. En sådan undersøgelse af oplevet diskrimination blandt de største grupper af etniske minoriteter i Danmark viser, at hver tredje føler sig udsat for forskelsbehandling i forbindelse med jobsøgning, og at hver fjerde oplever forskelsbehandling, når de handler i forretninger (Møller og Togeby 1999). Flere af de adspurgte oplever også forskelsbehandling på gaden, i offentlige transportmidler og ved adgang til diskoteker. Omfanget af oplevet forskelsbehandling varierer meget mellem de forskellige nationaliteter, der er blevet spurgt. Når der ses bort fra oplevet diskrimination på arbejdsmarkedet, er det de mest ressourcestærke og de bedst integrerede etniske minoriteter, der oplever mest diskrimination.

En ny undersøgelse viser, at andelen af indvandrere og flygtninge, der føler sig diskrimineret, er faldet kraftigt i løbet af de seneste tre år: Fra over 40 pct. til under 25 pct. af de adspurgte (CATINÈT Research 2003).

Antallet af henvendelser til Dokumentationsog Rådgivningscenteret om racediskrimination (DRC) kan også give et billede af omfanget af oplevet forskelsbehandling. Mellem 1997 og 2002 havde 1.100 personer henvendt sig til DRC, fordi de følte sig udsat for diskrimination.

Oplevelsen af forskelsbehandling er subjektiv, og omfanget af oplevet forskelsbehandling behøver derfor ikke stemme overens med antallet af hændelser, hvor der objektivt set er tale om en illegitim og ulovlig forskelsbehandling af etniske minoriteter. På den ene side vil nogle tilfælde af illegitim forskelsbehandling ikke blive opfattet som sådan af de personer, der bliver udsat for dem. På den anden side er hændelser, der kan blive opfattet som illegitim forskelsbehandling, ikke nødvendigvis udtryk for intolerance, men kan også være begrundet i saglige forhold, f.eks. i utilstrækkelige sproglige eller faglige kompetencer.

Omfanget af forskelsbehandling hænger naturligt sammen med danskeres holdninger til udlændinge i Danmark. Her tegner sammenligninger med borgere fra andre lande ikke noget sort-hvidt billede. Sammenlignet med EU-gennemsnittet er danskere på en og samme tid både mere intolerante og mere tolerante. Eksempelvis finder næsten hver tredje dansker, at personer med en anden religion er generende for deres daglige liv. Omvendt mener et flertal af danskere, at etniske mindretal er berigende for den danske kultur. Sammenligninger over tid viser, at danskernes racisme er faldet. Over 60 pct. erklærede sig enige i et racistisk udsagn i 1970 mod knap 30 pct. i 2001 (Rockwool Fondens Forskningsenhed juni 2002, Togeby 1997).

Vores viden om antallet af racistiske handlinger mod etniske minoriteter er også begrænset. Ser man på antallet af hændelser, hvor det ved en domstol er blevet bevist, at der var tale om racistiske ytringer, er omfanget lille. Rigspolitiet har således registreret et sted mellem 24 og 65 sager om overtrædelse af straffelovens “racismeparagraf” om året de seneste seks år. Det er dog næppe alle tilfælde af racediskrimination, der anmeldes, og politiets tal kan derfor ikke bruges som noget præcist mål for omfanget af racistiske handlinger i Danmark.

Man får altså meget forskellige billeder af, hvor udbredt forskelsbehandling af etniske minoriteter er, alt efter hvem man spørger, og hvordan man måler. Men selvom der ikke kan sættes klare tal på omfanget af forskelsbehandling og racisme i Danmark, er der ingen tvivl om, at der er tale om reelle problemer.

Litteratur:

• CATINÈT Research: “IntegrationsStatus 1999-2003. 5 år i et integrationsperspektiv”, juli 2003.
• Hjarnø, Jan og Torben Jensen: “Diskrimineringen af unge med indvandrerbaggrund ved jobsøgning. Dansk national rapport efter oplæg fra ILO”. Papers, Migration nr. 21, Dansk Center for Migration og Etniske Studier, Sydjysk Universitetsforlag, Esbjerg 1997.
• Nielsen, Hans Jørgen: “De udenlandske rapporter om danskernes uvilje mod fremmede” i Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed juni 2002.
• Møller, Birgit og Lise Togeby: “Oplevet diskrimination. En undersøgelse blandt etniske minoriteter”, Nævnet for Etnisk Ligestilling 1999.
• Togeby, Lise: “Fremmedhed og fremmedhad i Danmark. Teorier til forklaringer af etnocentrisme”, Colombus 1997.

2.2 Hvordan får vi mere viden om racisme og forskelsbehandling?

For at kunne bekæmpe racisme og forskelsbehandling er det afgørende at vide, hvor og hvordan den foregår. Derfor må den eksisterende dokumentation og viden om forskelsbehandling løbende opdateres og udbygges.

Der findes i dag en del dokumentation af de juridiske sager om forskelsbehandling blandt andet hos politiet og andre steder, f.eks. i regeringens periodiske indberetninger til FN. Dokumentationen eksisterer imidlertid ikke i samlet, opdateret, let tilgængelig og sammenlignelig form. En sådan samlet dokumentation vil øge vores viden om omfanget af forskelsbehandling.

Et godt eksempel Dokumentation af forskelsbehandlingen i Danmark Institut for Menneskerettigheder, der ifølge lov om etnisk ligebehandling blandt andet har til opgave at indlede uafhængige undersøgelser af forskelsbehandling og skal fungere som klageinstans, vil i fremtiden varetage opgaven med løbende at udarbejde, opdatere og offentliggøre statistik over anmeldelser og domme i sager om forskelsbehandling, både efter dansk lovgivning og efter internationale konventioner.

Registrering af anmeldelser og domme i sager om forskelsbehandling og racisme er imidlertid ikke tilstrækkelig til at få overblik over omfanget af forskelsbehandling i Danmark. Omfanget af forskelsbehandling må også afdækkes på anden vis.

Som led i en styrket dokumentation af forskelsbehandling ønsker regeringen især at styrke den eksisterende viden om, hvorvidt etniske minoriteter bliver mødt med intolerance på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet, og om der her stilles unødvendige krav eller eksisterer praksisser, der rammer etniske minoriteter hårdere end den øvrige befolkning. For at afdække dette er det væsentligt, at de etniske minoriteter selv har mulighed for at komme til orde. Denne mulighed har regeringen taget initiativ til gennem oprettelsen af en såkaldt hotline.

Et godt eksempel Undervisningsministeriets hotline for etniske minoriteter I “Regeringens vision og strategier for bedre integration” fra juni 2003 tages der initiativ til at oprette en hotline hos Undervisningsministeriet. Indvandrere og efterkommere kan ringe til denne hotline i tilfælde, hvor de er i tvivl om, hvorvidt uddannelsesinstitutionerne ikke i tilstrækkelig grad udnytter de muligheder for at tage hensyn til etniske minoriteter, som findes i reglerne for uddannelserne.

For at belyse omfanget af indirekte og direkte forskelsbehandling i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet vil regeringen desuden igangsætte undersøgelser inden for nogle konkrete problemstillinger.

Det er i dag et stort problem, at alt for mange unge indvandrere og efterkommere falder fra og aldrig bliver færdige med en uddannelse. Årsagerne til det udbredte frafald trænger til i højere grad at blive belyst, herunder om frafaldet hænger sammen med direkte eller indirekte forskelsbehandling. Det kan eksempelvis tænkes, at etniske minoriteter på grund af intolerance har sværere ved at blive en del af læsegrupper eller på andre måder bliver marginaliseret i forhold til de sociale fællesskaber på uddannelserne.

Initiativ 1: Plads til forskellighed på uddannelserne Regeringens Tænketank vil iværksætte en undersøgelse af, hvad der får etniske unge til at falde fra deres uddannelse. Regeringen vil opfordre til, at undersøgelsen også omfatter en kortlægning af, i hvilket omfang frafaldet skyldes, at unge med anden etnisk baggrund bliver udsat for forskelsbehandling eller mødes med intolerance på uddannelserne.

En anden barriere for, at etniske minoriteter kan få en uddannelse, der kvalificerer dem til arbejdsmarkedet, er, at de ofte ikke opfylder de krav om danskkundskaber, som uddannelsesinstitutioner stiller ved optagelse. Når etniske minoriteter ikke kan opfylde kravene, kan det være udtryk for, at de reelt mangler de fornødne danskkundskaber, der er nødvendige for at kunne gennemføre uddannelsen. I nogle tilfælde kan det imidlertid også være udtryk for, at der bliver stillet for høje krav til danskkundskaber i forhold til den jobfunktion, uddannelsen retter sig imod.

Der er behov for mere og præcis viden på dette felt. De videregående uddannelsesinstitutioner peger således sselv på et behov for at få klargjort, om de stiller de rigtige krav til udlændinges danskkundskaber. På den ene side skal kravene til danskkundskaber være tilstrækkelige, således at udlændinge undgår at starte på en uddannelse, de ikke kan gen-nemføre på grund af sprogvanskeligheder. På den anden side skal kravene være nødvendige, så kravene til danskkundskaber ikke i sig selv udgør en barriere for udlændinge, der ønsker at uddanne sig.

Initiativ 2: Lettere adgang til uddannelsessystemet Regeringen vil iværksætte undersøgelser af overgangene mellem danskundervisningen af udlændinge og det øvrige uddannelsessystem med henblik på at lette adgangen til uddannelse for etniske minoriteter. Regeringen vil for det første kortlægge mulighederne for at lette overgangen fra Danskuddannelse 2 (danskundervisning af udlændinge med en kort uddannelse fra hjemlandet) til er- hvervsuddannelser og AMU-kurser. Blandt andet skal behovet og mulighederne for dansksproglig støtte til at gennemføre de erhvervsrettede uddannelser undersøges. For det andet vil regeringen iværksætte en undersøgelse af overgangen fra Studieprøven (danskundervisning af udlændinge med en lang uddannelse fra hjemlandet) til de videregående uddannelser. Undersøgelsen skal afdække, om de krav, der bliver stillet til udlændinges danskkundskaber ved optagelse på en uddannelse, er nødvendige og tilstrækkelige for at kunne gennemføre uddannelsen.

I forhold til arbejdsmarkedet ved vi, at forskelsbehandling kan være en af grundene til de store forskelle i beskæftigelsesfrekvensen mellem etniske minoriteter og den øvrige befolkning. Et andet symptom på forskelsbehandling af etniske minoriteter kan være, at etniske minoriteter kommer til at bestride jobfunktioner, de er overkvalificerede til. Den eksisterende viden på dette felt er imidlertid begrænset.

Initiativ 3: Mere viden om kompetencer og jobfunktioner Regeringen vil igangsætte en undersøgelse af, hvorvidt – og i givet fald hvorfor – etniske minoriteter har beskæftigelse, de er overkvalificerede til. Undersøgelsen skal også indeholde bud på, hvordan man kan bygge bro over kløfterne mellem kompetencer og jobfunktioner, således at vi undgår spild af ressourcer, både for den enkelte og for samfundet.

Som nævnt er omfanget af racisme og forskelsbehandling ganske vanskeligt at måle. Vi finder nok aldrig et præcist mål for, i hvilket omfang der finder forskelsbehandling sted. Det ændrer imidlertid ikke på, at vi kan styrke den eksisterende viden på dette felt – især når det drejer sig om forskelsbehandling og intolerance, der medfører barrierer for de etniske minoriteters integration på uddannelser og på arbejdsmarkedet.

Ved at opnå mere viden om mekanismerne bag den direkte og indirekte forskelsbehandling, der finder sted i dag, håber regeringen, at det er muligt at fremme lighed og mangfoldighed i det danske samfund.

| Til top |