Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integrationMINISTERIET FOR FLYGTNINGE, INDVANDRERE OG INTEGRATION

Forside - Indhold - Forrige/Næste - Luk

"Befolkningsudvikling, integration og økonomisk politik"

 

fortsat fra forrige side


8.2.2  Forbedret integration kun for efterkommere

Scenariet med forbedret integration giver som vist ovenfor en meget betydelig forbedring af den finanspolitiske holdbarhed. I dette og det følgende afsnit søges denne effekt dekomponeret, således at det kan afgøres, i hvilket omfang de positive effekter stammer fra forbedringen for efterkommere, kvindelige indvandrere eller mandlige indvandrere.

Figur 42. Udviklingen i arbejdsstyrken ved forbedret integration for efterkommere og i forløb med nuværende integration med opholdstid

Figur 42. Udviklingen i arbejdsstyrken ved forbedret integration for efterkommere og i forløb med nuværende integration med opholdstid

I dette afsnit betragtes alene en ændring i adfærden for efterkommere, således at deres adfærd svarer til adfærden for personer af samme alder og køn fra gruppen resterende befolkning. Adfærden for de to grupper af efterkommere afviger ikke så meget fra adfærden for gruppen resterende befolkning, som de to indvandrergrupper. Det skulle isoleret set betyde, at effekten af denne ændring er forholdsvis begrænset. På den anden side er det de befolkningsgrupper, der er hurtigst voksende i den betragtede periode. Mod slutningen af perioden er det derfor en betydelig gruppe, som oplever ændringen.

I Figur 42 vises effekten på arbejdsstyrken af denne stigning i efterkommernes erhvervsfrekvens. Det ses, at stigningen akkumulerer til omkring 20 tusinde personer i slutningen af århundredet. Det svarer til ca. 20 procent af den samlede effekt af scenariet for forbedret integration.

Tabel 28 viser effekten på de makroøkonomiske variable. Sammenlignes med Tabel 24 , der viser den makroøkonomiske udvikling i grundforløbet med opholdstider, fås, at i forhold til grundforløbet stiger det reale BFI med 0,7 procentpoint på langt sigt og det private forbrug med 0,4 procentpoint. Sammenlignes med den samlede effekt af forbedret integration i Tabel 26 , ses, at også denne stigning udgør mellem 20 og 25 procent af den samlede effekt af forbedret integration.

Tabel 28. Makroøkonomisk udvikling med forbedret integration for
efterkommere (korrigeret for produktivitetsvækst)

  1999 1999 2004 2019 2039 2059 2099
  Niveau mia. kr Indeks, 1999=100
Privat forbrug 493.5 100 96.1 96.1 94.7 94.0 94.9
BFI real 1046.7 100 99.9 94.9 90.9 93.6 94.7
Arbejdsløshed* 5.9 100 97.4 94.2 93.2 94.3 93.8
Beskæftigelse, indeks   100 101.2 96.0 93.2 96.0 97.2
  Øvrig private   100 101.5 93.0 86.8 90.9 92.1
  Byggeri   100 105.2 108.5 102.6 106.8 107.8
  Offentlig   100 99.6 99.4 103.8 103.7 105.0
Kapitalapparat              
  Øvrig private   100 99.7 92.9 87.4 90.6 91.8
  Byggeri   100 103.1 108.0 103.5 106.7 107.6
  Offentlig   100 92.7 91.9 96.1 96.0 97.2
Fordringer på udlandet** -175.0 -14.2 3.7 34.2 24.3 15.5 15.9

* Niveauet er i procent
** Indekset er fordringerne som pct. af BFI

Effekten på de offentlige udgifter og indtægter i forløbet med den ændrede adfærd for efterkommere er vist i Tabel 29 . Ved sammenligning med Tabel 25 og Tabel 27 , der viser effekten på den offentlige sektor i henholdsvis forløbet med nuværende integration og forbedret integration for alle grupper, ses, at ændringen af efterkommernes adfærd betyder relativt lidt for den samlede forbedring af den finanspolitiske holdbarhed. Af de 1,1 procent af BNP, som finanspolitikken kan lempes med ved en fuld gennemførelse af scenariet for forbedret integration, skyldes kun de 0,2 den forbedrede integration af efterkommere. (Den nødvendige besparelse er på 0,8 procent af BNP i grundforløbet, hvor der tages højde for opholdstid og på 0,6 procent af BNP i scenariet med forbedret integration kun for efterkommere).

Tabel 29. Offentlige udgifter og indtægter i forløbet med forbedret integration for efterkommere

  1999 1999 2004 2019 2039 2059 2099
  Niveau mia. kr Pct. Af BNP
Udgifter 543.8 44.2 44.2 50.1 54.3 51.8 51.8
  Totale aldersafhængige udgifter 424.9 34.6 34.8 40.6 44.7 42.3 42.2
  Totale andre udgifter 119.0 9.7 9.4 9.5 9.6 9.5 9.5
    Heraf kollektivt forbrug 96.9 7.9 7.6 7.0 7.0 7.0 7.0
Indtægter 607.5 49.4 48.4 50.2 52.1 52.0 52.3
Primært budget overskud 63.6 5.2 4.2 0.1 -2.2 0.2 0.5
Renteudgifter netto 21.3 1.7 0.8 -1.0 -0.3 0.8 0.9
Nettogæld 194.4 15.8 -0.9 -24.5 4.8 17.9 17.9
               
BNP i 1999-priser 1229.4 1229.4 1320.7 1619.2 2133.2 2879.1 5183.3

8.2.3  Forbedret integration for kvindelige indvandrere

Kvindelige indvandreres adfærd afviger betydeligt fra adfærden for kvinder i gruppen resterende befolkning. Specielt for kvinder fra mindre udviklede lande er forskellen stor. Der er derfor specielt for kvinder meget store potentielle gevinster, hvis den forbedrede integration kan opnås.

I Figur 43 vises udviklingen i arbejdsstyrken i tilfældet med forbedret integration for kvindelige indvandrere og i grundforløbet med opholdstidsbetingede erhvervsfrekvenser. Det ses, at forøgelsen af arbejdsstyrken gradvist vokser til omkring 40.000 personer ved udgangen af århundredet. Det betyder, at 40 procent af den samlede stigning i arbejdsstyrken som følge af forbedret integration skyldes væksten i kvindelige indvandreres erhvervsfrekvens.

Ved at kombinere dette resultat med resultatet i Figur 42 vedrørende effekten af øget integration af efterkommere, kan man slutte, at andre ca. 40 procent af stigningen i arbejdsstyrken skyldes stigningen i de mandlige indvandreres erhvervsfrekvens. 

Sammenlignes den makroøkonomiske udvikling i situationen med forbedret integration for kvinder i Tabel 30 med den tilsvarende tabel for grundforløbet med opholdstid, Tabel 24 , ses, at på langt sigt er effekten af den forbedrede integration for kvindelige indvandrere, at det reale BFI øges med 1,0 procentpoint. Det svarer til ca. 30 procent af den samlede effekt på BFI af forbedret integration.

Figur 43. Udviklingen i arbejdsstyrken ved forbedret integration for kvindelige indvandrere

Figur 43. Udviklingen i arbejdsstyrken ved forbedret integration for kvindelige indvandrere

Tabel 30. Makroøkonomisk udvikling i scenariet med forbedret integration for kvindelige indvandrere (korrigeret for produktivitetsvækst)

  1999 1999 2004 2019 2039 2059 2099
  Niveau mia. kr Indeks, 1999=100
Privat forbrug 493.5 100 96.3 96.3 94.9 94.1 94.9
BFI real 1046.7 100 100.3 94.9 91.4 93.9 95.0
Arbejdsløshed* 5.9 100 97.5 94.4 93.5 94.6 94.1
Beskæftigelse, indeks   100 101.5 96.6 93.7 96.3 97.5
  Øvrig private   100 102.0 93.4 87.3 91.0 92.2
  Byggeri   100 106.2 109.0 103.0 107.0 108.0
  Offentlig   100 99.7 100.4 104.7 104.6 105.9
Kapitalapparat              
  Øvrig private   100 100.0 93.3 87.8 90.7 91.9
  Byggeri   100 103.8 108.5 103.9 106.9 107.8
  Offentlig   100 92.9 92.8 96.9 96.8 97.9
Fordringer på udlandet** -175.0 -14.2 3.9 34.1 25.1 17.0 17.4

* Niveauet er i procent
** Indekset er fordringerne som pct. af BFI

Tabel 31. Offentlige udgifter og indtægter i scenariet med forbedret integration for kvindelige indvandrere

  1999 1999 2004 2019 2039 2059 2099
  Niveau mia. kr Pct. Af BNP
Udgifter 543.8 44.2 44.0 50.0 54.2 51.8 51.8
  Totale aldersafhængige udgifter 424.9 34.6 34.6 40.3 44.4 42.1 42.0
  Totale andre udgifter 119.0 9.7 9.4 9.7 9.8 9.7 9.8
    Heraf kollektivt forbrug 96.9 7.9 7.6 7.2 7.2 7.2 7.2
Indtægter 607.5 49.4 48.4 50.1 52.0 52.0 52.3
Primært budget overskud 63.6 5.2 4.4 0.1 -2.2 0.1 0.5
Renteudgifter netto 21.3 1.7 0.8 -1.0 -0.3 0.7 0.8
Nettogæld 194.4 15.8 -1.8 -24.7 3.8 16.5 16.3
               
BNP i 1999-priser 1229.4 1229.4 1324.0 1626.2 2142.0 2887.1 5195.8

Lægges effekten af forbedret integration for kvinder sammen med effekten af forbedret integration for efterkommere, fås, at effekten på arbejdsstyrken er ca. 60 procent af den samlede effekt af forbedret integration, mens effekten på det reale BFI er lidt mindre, nemlig kun godt 50 procent af den samlede effekt af forbedret integration. Heraf følger, at forbedret integration for mandlige indvandrere tegner sig for 40 procent af den samlede stigning i arbejdsstyrken som følge af forbedret integration og for knap 50 procent af den samlede stigning i produktionen.

Der er således ikke tvivl om, at de største effekter på produktion og beskæftigelse opnås ved forbedret integration af indvandrere, mens den kvantitative effekt af integrationen af efterkommere er mindre. Det skal dog bemærkes, at forudsætningerne i udgangsskønnet vedrørende efterkommere efter indvandrere fra mindre udviklede lande formentlig er optimistiske, idet det antages, at de har samme erhvervsfrekvenser (og overførselsindkomstfrekvenser) som efterkommere efter indvandrere fra mere udviklede lande.

Effekten på den nødvendige finanspolitiske stramning kan findes ved sammenligning af udviklingen i det kollektive forbrug i henholdsvis Tabel 25 og Tabel 31 . I grundforløbet, hvor der er taget højde for opholdstiden, er den nødvendige besparelse på 0,8 procent af BNP. I scenariet med forbedret integration for kvinder er den nødvendige besparelse på 0,4 procent af BNP, hvilket er en forbedring på 0,4 procent af BNP i forhold til grundforløbet med opholdstid.

I scenariet med forbedret integration for alle indvandrer- og efterkommergrupper kan finanspolitikken lempes permanent med 0,3 procent af BNP, hvilket svarer til, at forbedret integration forøger det finanspolitiske råderum med 1,1 procent af BNP. Forbedret integration af efterkommere betyder en reduktion i stramningen på 0,2 procent af BNP (der fremkommer som forskellen mellem grundforløbets stramning med 0,8 procent af BNP og scenariet med forbedret integration for efterkommeres stramning på 0,6 procent af BNP). Ved at kombinere disse resultater med resultatet for kvinder fås, at effekten af forbedret integration for indvandrermænd alene bliver på 0,5 procent af BNP. Dette fremkommer som samlet effekt (1,1 procent af BNP) minus resultatet for forbedret integration for efterkommere (0,2 procent af BNP) minus resultatet for forbedret integration for kvinder (0,4 procent af BNP). 

Konklusionen er derfor, at den forbedrede integration får størst effekt på såvel produktion og beskæftigelse samt den finanspolitiske holdbarhed, hvis den rettes mod indvandrere frem for mod efterkommere, og at effekten er større for mænd end for kvinder. Det skyldes ikke mindst, at målene i scenariet for forbedret integration er mest ambitiøse for indvandrergrupperne. 


Forside - Indhold - Forrige/Næste - Luk