Forside - Indhold - Forrige/Næste - Luk

"Befolkningsudvikling, integration og økonomisk politik"

8. Betydningen af indvandrernes opholdstid

I dette afsnit foretages en uddybning af analysen af betydningen af integration. Til det formål fordeles indvandrere fra både mere og mindre udviklede lande efter, hvor længe de har opholdt sig i Danmark. Det gøres dels for at vurdere, i hvilket omfang opholdstiden har betydning for de aktuelle indvandreres arbejdsmarkedstilknytning og deres anvendelse af offentlige overførsler. Endvidere bruges opdelingen til at formulere Tænketankens målsætning for integrationspolitikken. Sidst i afsnittet laves en beregning af de økonomiske konsekvenser, hvis denne målsætning opfyldes.

Opdelingen af indvandrere efter opholdstid er i denne analyse lavet på basis af tværsnitsdata. Det betyder, at det ikke er muligt at sondre mellem betydningen fra år til år af skift i indvandringens sammensætning på oprindelseslande og den ændring i indvandrernes adfærd, der skyldes, at de har opholdt sig i landet i et ekstra år. Schultz-Nielsen (2000) foretager en analyse på basis af panel-data, hvor man følger enkelte kohorter af indvandrere i perioden fra 1985 – 98. Resultatet af denne analyse er, at effekten af indvandrernes ændrede sammensætning med hensyn til oprindelseslande igennem 1980erne og 1990erne har haft en systematisk negativ effekt på indvandrernes erhvervsfrekvens. Resultatet gælder både for kvinder og mænd. Indvandrere til Danmark har ifølge denne undersøgelse haft en tendens til at have lavere erhvervsfrekvens for en given opholdstid, jo senere indvandrerne er kommet til landet.

Samme type resultat opnås i DA (2001), hvor der – på baggrund af tværsnitsdata – ses på opholdstidens og andre forklaringers betydning for indvandrere fra henholdsvis "indvandrer-lande" og "flygtninge-lande". Det findes, at hvis lande-sammensætningen var forblevet uændret fra 1990 til 1999, da ville erhvervsfrekvensen for indvandrere fra flygtningelande have været 7 procentpoint højere i 1999. Det tilsvarende tal for indvandrerlande er 1 procentpoint.

Hvis tværsnitsdata anvendes som en approksimation for udviklingen i erhvervsfrekvensen for en gennemsnitsindvandrer, som funktion af den periode vedkommende opholder sig i landet, giver de ovenfor refererede analyser anledning til forbehold. Den fundne systematiske udvikling i landesammensætningen til ugunst for erhvervsfrekvensen betyder, at væksten i erhvervsfrekvensen som funktion af opholdstiden vil være overvurderet i tværsnitsdata.

I det følgende anvendes tværsnitsdataene som approksimation for en gennemsnitlig indvandrers tilpasning, som funktion af den periode vedkommende har været i landet. De positive effekter af en forøget opholdstid overvurderes derfor. Imidlertid er der over den hundredårige periode, der analyseres, kun en lille ændring i den gennemsnitlige opholdstid ifølge den anvendte befolkningsfremskrivning.

8.1 Fordeling af indvandrere efter opholdstid

8.1.1  Erhvervsfrekvenser

Da denne analyse i modsætning til analyserne i de tidligere afsnit opdeler såvel efter alder som efter opholdstid, er det ikke er muligt at lave en grafisk fremstilling af erhvervstilknytningen, således som det var tilfældet i Figur 11 og Figur 12 . I stedet vises i Figur 34 udviklingen i erhvervsfrekvenser for henholdsvis mænd og kvinder i 4 udvalgte aldre, som funktion af hvor længe personen har opholdt sig i Danmark. De valgte aldersgrupper er 25, 35, 45 og 55 år. I graferne vises erhvervsfrekvenser for indvandrere fra mere og mindre udviklede lande samt for personer i gruppen resterende befolkning. Da personer i befolkningsgruppen resterende befolkning ikke fordeles efter opholdstid, er erhvervsfrekvensen for denne gruppe en vandret linie. Opdelingen er baseret på RAS-tal for 1999 og 2000, der er brugt til at danne medio 1999-tal.

Figur 34: Erhvervsfrekvenser, mænd og kvinder, 1999-2000

Figur 34’s øverste del viser erhvervsfrekvenserne for mænd. Som i Figur 11 er det generelle billede, at erhvervsfrekvensen er højest for personer i gruppen resterende befolkning. Næsthøjest er erhvervsfrekvensen for indvandrere fra mere udviklede lande, mens indvandrere fra mindre udviklede lande har den laveste erhvervsfrekvens. Det fremgår af figurerne, at erhvervsfrekvensen er stigende i opholdstiden for specielt midaldrende mænd (35 og 45 år). For både ældre og yngre er sammenhængen mellem opholdstid og erhvervsfrekvens mindre udtalt. Det ses, at selv efter 16 års ophold er der fortsat en lavere erhvervsfrekvens for indvandrere end for personer i gruppen resterende befolkning.

Figur 34’s nederste halvdel viser de tilsvarende figurer for kvinder. Den mest iøjnefaldende forskel til mændene er, at erhvervsfrekvensen for 25-årige kvinder også har en betydelig afhængighed af opholdstiden.

8.1.2  Andel af personer der modtager overførselsindkomst

Svarende til fordelingen af indvandreres erhvervsfrekvens som funktion af deres opholdstid kan man lave en fordeling af den andel af indvandrere, som modtager overførselsindkomst som funktion af indvandrernes opholdstid i Danmark. Dette er vist for mænd og kvinder i Figur 35 .

Der er foretaget korrektioner i RAS-tallene som følge af indførelsen af introduktionsydelsen. Introduktionsydelsen er indført for indvandrere, der er kommet (og kommer) her til landet efter 1. januar 1999. Introduktionsydelsen gives til indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i mindre end 3 år. Det betyder, at den fulde indfasning af ydelsen først er tilendebragt i 2002. RAS-data for 1999 (der er opgjort i november 1998) indeholder ikke nogen personer på integrationsydelse. I data for 2000 (opgjort november 1999)  er det kun personer, som er ankommet til Danmark i løbet af 1999, der modtager introduktionsydelse. For at sikre at fremskrivningen indeholder det korrekte antal på introduktionsydelse, når denne er fuldt indfaset, anvendes Ministeriet for Flygtninge, Integration og Indvandrings skøn over antal helårspersoner, der modtager ydelsen i 2002, som basis for korrektion af RAS-tallene. I det følgende præsenteres data efter disse gennemførte korrektioner. 

Figur 35: Overførselsindkomstsfrekvenser, mænd og kvinder, 1999-2000

Både for midaldrende mænd og kvinder er der en negativ sammenhæng mellem andelen af personer, der modtager overførselsindkomst, og varigheden af deres ophold i Danmark. For både yngre og ældre er sammenhængen mindre udtalt.

For indvandrere fra mere udviklede lande er der et meget markant fald i overførselsindkomstfrekvenserne, når opholdstiden vokser fra 5 til 6 år. Det må formodes, at en stor del af denne forskel kan tilskrives den meget store indvandring fra Bosnien-Herzegovina i 1995, som påvirker sammensætningen af oprindelseslande meget betydeligt.

8.1.3  Opholdstidens udvikling i fremskrivningen

Den fremskrivningsmetode, der er anvendt i analyserne i de foregående kapitler, medfører en antagelse om, at der ikke er sammenhæng mellem opholdstiden for  indvandrere og de erhvervs- og overførselsfrekvenser, der tildeles indvandrerne.

I dette afsnit inddrages betydningen af indvandrernes opholdstid for deres erhvervs- og overførselsfrekvenser. Det gøres ved at fordele indvandrere i en given alder og af et givet køn samt fra en given landegruppe efter hvor længe, de har opholdt sig i Danmark. Derefter anvendes de køns-, alders-, og opholdstidsfordelte erhvervs- og overførselsfrekvenser, som blev præsenteret i det foregående afsnit, til at beregne antallet af personer i arbejdsstyrken og antal modtagere af hver type overførselsindkomst. 

For at få en fornemmelse af betydningen af dette udregnes udviklingen i den gennemsnitlige opholdstid udfra den demografiske fremskrivning og en opgørelse over den gennemsnitlige opholdstid i startåret.

Resultatet er, at opholdstiden for mænd fra mindre udviklede lande vil vokse fra godt 14 år i 1999 til godt 20 år på langt sigt. For kvinder fra mindre udviklede lande vokser opholdstiden fra knap 12 år til godt 20 år på langt sigt. Anderledes forholder det sig for indvandrere fra mere udviklede lande. Her falder den gennemsnitlige opholdstid i de første 25 år fra 16 hhv. 17 år for mænd og kvinder til 10 hhv. 11 år. Herefter vokser den gennemsnitlige opholdstid igen og stabiliseres omkring ca. 12 år for mænd og ca. 13 år for kvinder. På langt sigt er der således tale om en stigning i den gennemsnitlige opholdstid for indvandrere under et.

Derfor må det forventes, at når udviklingen i indvandrernes opholdstid inddrages i analysen, vil den gennemsnitlige erhvervsfrekvens for bestanden af indvandrere være stigende over tid, og de gennemsnitlige overførselsfrekvenser vil være aftagende over tid. Effekten af dette på arbejdsstyrke, produktion og finanspolitisk holdbarhed analyseres i det følgende – givet de opholdstidsbetingede erhvervsfrekvenser.

I Figur 36 vises betydningen af at inddrage udviklingen i opholdstiden for den samlede arbejdsstyrke. Det ses, at der er en begrænset men positiv langsigtet effekt på arbejdsstyrken. Stigningen i arbejdsstyrken er på 19 tusinde personer ved århundredets slutning. 

Figur 36. Udviklingen i arbejdsstyrken. Alternativforløb med opholdstid

Stigningen i arbejdsstyrken bevirker, at produktion og beskæftigelse stiger tilsvarende. Tabel 24 og Tabel 10 viser den makroøkonomiske udvikling henholdsvis med og uden at udviklingen i indvandrernes opholdstid er inkluderet. Det ses, at det reale BFI vokser med 0,4 procentpoint på langt sigt i forhold til grundforløbet. Det private forbrug vokser med 0,3 procentpoint. Forskellen skyldes som ved de tidligere eksperimenter, at en del af beskæftigelsestilvæksten ikke fører til indkomstfremgang i husholdningen, fordi de offentlige overførselsindkomster reduceres.

Tabel 24. Makroøkonomisk udvikling i alternativforløb med opholdstid
(korrigeret  for produktivitetsvækst)

* Niveauet er i procent
** Indekset er fordringerne som pct. af BFI

Tabel 25: Offentlige udgifter og indtægter i alternativforløb med opholdstid

Reduktionen i de offentlige overførselsindkomster og stigningen i skatteprovenuet som følge af den forøgede beskæftigelse giver anledning til, at finanspolitikken kan lempes med 0,3 procent af BNP i forhold til grundforløbet. 

8.2 Scenariet med forbedret integration

Tænketanken har opstillet et scenario for en forbedret integration på baggrund af de i foregående afsnit gennemgåede sammenhænge mellem opholdstid og erhvervsfrekvens på den ene side og mellem opholdstid og andelen af indvandrere, der modtager overførselsindkomst, på den anden.

Scenariet med forbedret integration defineres på følgende måde.

• Mandlige indvandrere skal efter 15 års ophold i Danmark have en erhvervstilknytning og et træk på offentlige overførselsindkomster, der svarer til sammenlignelige grupper af dansk herkomst.
• Kvindelige indvandrere skal efter 15 års ophold i Danmark have en erhvervstilknytning og et træk på offentlige indkomstoverførsler, hvor forskellen til sammenlignelige grupper af dansk herkomst er reduceret til 25 procent af forskellen i år 2000.
• Efterkommere efter indvandrere skal have en erhvervstilknytning og et træk på offentlige indkomstoverførsler, der svarer til sammenlignelige grupper af dansk herkomst.

Betydningen for de opholdstidsbetingede erhvervsfrekvenser af de specificerede egenskaber ved scenariet med forbedret integration er vist i Figur 37.

Tilpasningen til "forbedret integration" er lavet således, at forøgelsen af erhvervsfrekvensen er voksende i den tid, som den betragtede person har opholdt sig i Danmark. Stigningen i de opholdstidsbetingede erhvervsfrekvenser er opnået ved at antage, at indvandrernes erhvervsfrekvenser i scenariet med forbedret integration er en kombination af erhvervsfrekvenserne for indvandrere med den nuværende integration og erhvervsfrekvenserne for personer af samme alder og køn i gruppen resterende befolkning. Vægtningen i kombinationen afhænger af opholdstiden, således at jo længere opholdstid des større vægt får gruppen resterende befolkning.

Det er imidlertid også nødvendigt, at foretage en vurdering af, hvor de ekstra personer i arbejdsstyrken kommer fra. Der er derfor lavet en tilsvarende kombination af de forskellige frekvenser for overførselsindkomster for indvandrere og for restgruppen. Dette sikrer, at fordelingen af, hvor de ekstra personer i arbejdsstyrken kommer fra, er proportional med forskellen mellem fordelingen af frekvenser for den pågældende indvandrergruppe og den resterende befolkning. Da indvandrere er overrepræsenteret blandt kontanthjælpsmodtagere, aktiverede og førtidspensionister, fører scenariet for forbedret integration til en reduktion i disse tre grupper af overførselsindkomstmodtagere. De resulterende opholdstidsbetingede overførselsindkomstmodtagerfrekvenser er vist for mænd og kvinder i Figur 38. Udviklingen i antal af de forskellige typer af overførselsindkomstmodtagere er vist i Figur 41 . 

Konsekvenserne for produktion, beskæftigelse og finanspolitisk holdbarhed af denne stigning i de opholdstidsbetingede erhvervsfrekvenser er beregnet på DREAM. Det er i beregningen antaget, at ændringerne træder i kraft fra år 2005. For at sikre sammenlignelighed med effekten ved perfekt integration er det antaget, at tilpasningerne sker for både den eksisterende bestand og for fremtidige indvandrere og efterkommere. Det betyder, at eksisterende efterkommere fra år 2005 antages at få en adfærd, der svarer til adfærden for gruppen resterende befolkning. Tilsvarende vil indvandrere med lang opholdstid i Danmark få tildelt en adfærd, der ligger tæt på adfærden for gruppen resterende befolkning. Det giver anledning til et urealistisk niveauskift i den gennemsnitlige erhvervsfrekvens i år 2004, svarende til effekten i situationen med perfekt integration.

Figur 37: Erhvervsfrekvenser, mænd og kvinder, i scenariet med forbedret integration

Figur 38: Overførselsindkomstfrekvenser, mænd og kvinder, i scenariet med forbedret integration

fortsættes på næste side