Forside - Indhold - Forrige/Næste - Luk

"Befolkningsudvikling, integration og økonomisk politik"

fortsat fra forrige side

6.2.1 Forsørgerbrøker og makroøkonomi

Som i tilfældet med øget indvandring fra både mere og mindre udviklede lande betyder indvandringen isoleret, at den demografiske forsørgerbrøk reduceres, mens den korrigerede forsørgerbrøk forøges. Der er dog mindre forskelle i størrelsesordnen af ændringerne fra det foregående til dette eksperiment.

Indvandrere fra mindre udviklede lande er som nævnt  karakteriseret ved, at de generelt har en lavere erhvervsfrekvens end de øvrige befolkningsgrupper. Denne antagelse medfører, at forøgelsen af den korrigerede forsørgerbrøk i forhold til grundforløbet indtræder hurtigere end i den foregående analyse. Desuden vedbliver forøgelsen at være lidt større i denne analyse. På langt sigt forøges den korrigerede forsørgerbrøk med 1,5 procentpoint. I situationen, hvor indvandrerne kom fra både mere og mindre udviklede lande, var den langsigtede forøgelse på 0,6 procentpoint. Ændringen i den korrigerede forsørgerbrøk i forhold til grundforløbet er vist i Figur 28 . Heri måles den absolutte ændring i indeksværdien. 

Betragtes den demografiske forsørgerbrøk i Figur 28 ses, at niveauet for denne først påvirkes efter 2020. Det skyldes, at indvandrerne består såvel af børn som voksne. Umiddelbart kommer der ikke nogen forbedring, fordi indvandrernes børn betyder, at også antallet af personer, der ikke er i den erhvervsaktive alder, vokser. Først når børnene begynder at nå den erhvervsdygtige alder, ses en større forbedring af den demografiske forsøgsbrøk. Forbedringen bliver lidt større end i situationen med indvandrere fra både mere og mindre udviklede lande. Det skyldes ikke mindst, at udvandringstilbøjeligheden er lavere for indvandrere fra mindre udviklede lande, således at effekten på befolkningen bliver større, selvom indvandringen er den samme i de to tilfælde. Efter 100 år er den demografiske forsørgerbrøk 1,3 procentpoint lavere end i grundforløbet. I situationen med indvandrere fra både mere og mindre udviklede lande var reduktionen på 1,0 procentpoint.

Figur 28. Forsørgerbrøk og korrigeret forsørgerbrøk. Absolut ændring.
Alternativforløb med øget indvandring fra mindre udviklede lande

Da antallet af indvandrere og deres efterkommere vokser betydeligt mere i dette alternativ end i alternativet, hvor indvandrerne kommer fra både mere og mindre udviklede lande, er effekten på antallet af personer i arbejdsstyrken større i dette alternativ, selvom indvandrere fra mindre udviklede lande har en lavere erhvervsfrekvens end indvandrere fra mere udviklede lande. Ved udgangen af århundredet er arbejdsstyrken steget med ca. 230.000 i forhold til grundforløbet mod ca. 170.000 i alternativet med indvandrere fra både mere og mindre udviklede lande. Den større effekt stammer fra stigningen i de 17-64-årige, som både skyldes den højere fertilitet for indvandrere fra mindre udviklede lande, og at indvandrere fra disse lande er mindre tilbøjelige til at udvandre end indvandrere fra mere udviklede lande. Udviklingen i arbejdsstyrken i både grundforløbet og forløbet med ekstra indvandring fra mindre udviklede lande er vist i Figur 29 .

Figur 29. Udvikling i arbejdsstyrken.
Alternativforløb med øget indvandring fra mindre udviklede lande

Figur 30 viser effekten af den øgede indvandring fra mindre udviklede lande på antallet af overførselsindkomstmodtagere. Ligesom i alternativet med indvandrere fra både mere og mindre udviklede lande er det gruppen af kontanthjælpsmodtagere og personer i aktivering samt studerende, der stiger fra starten af den betragtede periode. Ligeledes stiger antallet af førtidspensionister og folkepensionister på lidt længere sigt. Desuden kan det bemærkes, at der i dette alternativ er lidt større stigninger for henholdsvis efterlønsmodtagere og personer i orlovsordninger relativt til grundforløbet end i alternativet med indvandring fra både mere og mindre udviklede lande. Disse stigninger skal ses på baggrund af den større stigning i den samlede befolkning.

Figur 30. Udviklingen i antallet af overførselsindkomstmodtagere.
Alternativforløb med øget indvandring fra mindre udviklede lande

Da arbejdsstyrken stiger mere end i alternativet med indvandring fra både mere og mindre udviklede lande, stiger beskæftigelsen tilsvarende til 9,1 procent mere end i grundforløbet. Det samme gør sig gældende for realt BFI, der stiger 8,8 procent mere end i grundforløbet og det private forbrug, der stiger 8,0 procent mere end i grundforløbet. Dette skyldes alene den forøgede befolkning.

Tabel 20 viser den makroøkonomiske udvikling målt pr. capita relativt til grundforløbet. BFI per capita falder 1,1 procent relativt til grundforløbet frem til 2059. Dvs. 0,5 procent mere end i alternativet med indvandring fra både mere og mindre udviklede lande, hvilket skyldes de lavere erhvervsfrekvenser for indvandrere fra mindre udviklede lande. På trods af dette er hovedindtrykket, at effekterne på såvel produktion som forbrug pr. capita er meget små.

Tabel 20. Makroøkonomisk udvikling per capita i alternativforløb med øget indvandring fra mindre udviklede lande

Udviklingen i de offentlige udgifter og indtægter i procent af BNP er vist i Tabel 21 . Denne kan sammenholdes med den tilsvarende tabel i grundforløbet, Tabel 11 , og i alternativforløbet, hvor den øgede indvandring består af såvel indvandrere fra mere som fra mindre udviklede lande, Tabel 18 . Også i dette tilfælde er forskellene til grundforløbet meget begrænsede. Der er dog i dette tilfælde tale om en forværring af den finanspolitiske holdbarhed, idet den nødvendige besparelse fra 2005 er på 1,2 procent af BNP mod 1,1 i såvel grundforløbet som i alternativet med øget indvandring fra både mere og mindre udviklede lande. I år 2005 svarer den nødvendige besparelse til ca. 15,7 mia. kr. i 1999-priser, hvilket er 1,3 mia. kr. mere end i grundforløbet. Forklaringen, på at der i dette alternativ er en beskeden forværring af den finanspolitiske holdbarhed, er, at indvandrerne i dette tilfælde modtager et højere gennemsnitligt beløb i overførselsindkomster og betaler et lavere gennemsnitligt beløb i skat. Effekten modificeres af, at indvandrerne får flere børn, der over tid bidrager til at forbedre den finanspolitiske holdbarhed.

Tabel 21. Offentlige udgifter og indtægter i alternativforløb med øget
indvandring fra mindre udviklede lande

fortsættes på næste side