Forside - Indhold - Forrige/Næste - Luk

"Befolkningsudvikling, integration og økonomisk politik"

fortsat fra forrige side

5.6 Betydningen af antagelsen om erhvervsfrekvensen for efterkommere fra mindre udviklede lande

Som nævnt i kapitel 4 er antallet af efterkommere efter indvandrere fra mindre udviklede lande, som er mere end 25 år meget begrænset. Det er derfor nødvendigt at lægge sig fast på, hvilken adfærd denne gruppe kan forventes at have, når de bliver ældre. I grundforløbet er det antaget, at efterkommere efter indvandrere fra mindre udviklede lande får samme adfærd som efterkommere efter indvandrere fra mere udviklede lande. Det må betragtes som en ret optimistisk antagelse.

I dette afsnit undersøges makroøkonomiens og den finanspolitiske holdbarheds følsomhed over for antagelsen. Det gøres ved som alternativ at antage, at den procentvise stigning i de aldersbetingede erhvervsfrekvenser er de samme for efterkommere fra mindre udviklede lande i forhold til indvandrere fra mindre udviklede lande, som for efterkommere fra mere udviklede lande i forhold til indvandrere fra mere udviklede lande.

Antagelsen indebærer, at den relative effekt på integrationen fra en generation til den næste er den samme for personer med oprindelse i mindre udviklede lande som for personer med oprindelse i mere udviklede lande.

Figur 21 og Figur 22 viser de aldersbetingede erhvervsfrekvenser i alternativet og i grundforløbet for henholdsvis mænd og kvinder. Til sammenligning er også vist erhvervsfrekvenserne for indvandrere fra mindre udviklede lande.

Figur 21: Erhvervsfrekvens for efterkommere fra mindre udviklede lande, mænd.

Figur 22: Erhvervsfrekvens for efterkommere fra mindre udviklede lande,
kvinder

Den tilsvarende figur for kvinder, Figur 22 , viser en endnu større reduktion i de aldersbetingede erhvervsfrekvenser for kvinder i den alternative beregning målt i forhold til grundforløbet. For aldersgrupperne fra 17 til 22 år har erhvervsfrekvenserne har ca. samme niveau i de to forløb, men for alle øvrige aldre er de aldersbetingede erhvervsfrekvenser med de alternative forudsætninger mindst 20 procentpoint lavere end i grundforløbet. Forskellen er endnu større i 20 og 30 års alderen.

Det ses, at bortset fra aldersgruppen op til slutningen af 20’erne, er efterkommerkvindernes erhvervsfrekvens med de alternative forudsætninger tættere på indvandrerkvindernes end på grundforløbets erhvervsfrekvenser for efterkommere.

Det store fald i erhvervsfrekvensen for specielt kvinder afspejler, at efterkommere fra mindre udviklede lande med den alternative forudsætning i højere grad viderefører deres mødres (indvandrerkvinder fra mindre udviklede lande) lave erhvervsfrekvens, således at antagelsen indebærer, at næste generation i højere grad antages at have samme familiemønster som indvandrergenerationen.  

De lavere aldersbetingede erhvervsfrekvenser for efterkommere fra mindre udviklede lande, som følger af den alternative antagelse, betyder, at efterhånden som gruppen af efterkommere fra mindre udviklede lande vokser, vil arbejdsstyrken blive reduceret relativt til grundforløbet.

Figur 23: Arbejdsstyrken i alternativet med lavere erhvervsfrekvens for efterkommere
fra mindre udviklede lande

Figur 23 viser udviklingen i arbejdsstyrken over tid i såvel den alternative beregning som i grundforløbet. Det ses, at reduktionen i erhvervsfrekvenserne betyder, at arbejdsstyrken på langt sigt falder med godt 30 tusinde personer. I betragtning af størrelsen af befolkningsgruppen efterkommere fra mindre udviklede lande er det et ret betydeligt fald, men målt i forhold til den samlede arbejdsstyrke er faldet på omkring 1 procent.

I den alternative beregning fremkommer erhvervsfrekvenserne for efterkommere fra mindre udviklede lande – som beskrevet - ved at tage udgangspunkt i erhvervsfrekvenserne for indvandrere fra mindre udviklede lande og tillægge en vækst. Det svarer til, at et antal personer i hver årgang "er flyttet" over i arbejdsstyrken. Det er derfor også nødvendigt at tage stilling til, hvor disse personer "kommer fra". Udgangspunktet for efterkommernes overførselsindkomstfrekvenser er også de tilsvarende for indvandrere fra mindre udviklede lande.  Det er antaget, at efterkommernes højere erhvervsfrekvens modsvares af en reduktion i andelen af efterkommere, der enten modtager en given overførselsindkomst eller hverken er i arbejdsstyrken eller modtager overførselsindkomst. Reduktionens størrelse er proportional med den oprindelige andel.

Figur 24 viser udviklingen i antallet af modtagere af overførselsindkomster i både den alternative beregning og i grundforløbet. Det ses, at den reducerede erhvervsfrekvens i forhold til grundforløbet modsvares af en stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere, en lidt mindre stigning i antallet af aktiverede og et fald i antal studerende. Det sidste hænger sammen med de højere erhvervsfrekvenser for efterkommere i de unge år. Også antallet af personer, der hverken er i arbejdsstyrken eller modtager overførselsindkomster stiger.

Som forventeligt har den relativt beskedne effekt på arbejdsstyrken kun en tilsvarende begrænset effekt på beskæftigelse og dermed produktion og dermed makroøkonomien.

Produktionsfaldet leder til et mere begrænset langsigtet fald i det private forbrug i forhold til grundforløbet. Det skyldes, at den anvendte politik reaktionsfunktion betyder, at det offentlige forbrug tager den resterende del af tilpasningen.

Tabel 14 viser udviklingen i de centrale makroøkonomiske variable. Betydningen af den lavere erhvervsfrekvens for efterkommere fra mindre udviklede lande kan findes ved at sammenligne med den tilsvarende tabel for grundforløbet, Tabel 10 . Som ved det foregående alternativ fås, at den relative reduktion i beskæftigelse og produktion målt ved BFI svarer til reduktionen i arbejdsstyrken. Begge dele falder med 1,2  procent på langt sigt.

Figur 24: Antallet af overførselsindkomstmodtagere i alternativet med lavere
erhvervsfrekvens for efterkommere fra mindre udviklede lande

Produktionsfaldet leder til et mere begrænset langsigtet fald i det private forbrug i forhold til grundforløbet. Det skyldes, at den anvendte politik reaktionsfunktion betyder, at det offentlige forbrug tager den resterende del af tilpasningen.

Tabel 14: Makroøkonomisk udvikling i alternativet med lavere erhvervsfrekvens
for efterkommere fra mindre udviklede lande
(korrigeret for produktivitetsvækst)

Tabel 15: Offentlige udgifter og indtægter i alternativet med lavere erhvervsfrekvens for efterkommere fra mindre udviklede lande

Tabel 15 viser de offentlige udgifter og indtægter. Stigningen i antallet af overførselsindkomstmodtagere og faldet i beskæftigelse og produktion betyder, at den nødvendige stramning af finanspolitikken (for at opnå finanspolitisk holdbarhed) er større end i udgangsforløbet. Det kollektive forbrug skal reduceres med 1,4 procent af BNP i alternativforløbet. Det er 0,3 procent af BNP mere end i grundforløbet. Det ses, at da reduktionen i arbejdsstyrken kommer gradvist, mens den nødvendige ekstra besparelse har fuld effekt fra 2005, vil den offentlige sektors overskud stige i starten af perioden, og der vil bliver opbygget en betydelig ekstra formue, hvor renteindtægterne bidrager til den langsigtede finansiering af de ekstra udgifter.

5.7 Sammenfatning af kapitlet

Analysen af den økonomiske udvikling i dette kapitel har vist, at den ændrede befolkningssammensætning både med hensyn til det relativt større antal ældre og det relativt større antal indvandrere og efterkommere fører til, at de offentlige udgifter må forventes at vokse hurtigere end de offentlige indtægter. Der er derfor behov for en finanspolitisk stramning, hvis den offentlige sektor skal kunne finansiere sine udgifter i fremtiden.

Der er principielt mange måder, hvorpå den nødvendige forbedring af den offentlige sektors økonomi kan opnås. Først og fremmest har økonomisk politik, der flytter personer fra offentlige overførselsindkomster til beskæftigelse, en betydelig effekt på omfanget af det finanspolitiske problem, der følger af den ændrede befolkningssammensætning. Arbejdsmarkedsreformer vil derfor være en central del af løsningen på det finansieringsproblem, som den ændrede sammensætning af befolkningen skaber. I den gennemførte analyse i dette kapitel er der set bort fra reformer og  den beregnede nødvendige besparelse på det kollektive forbrug på 1,1 procent af BNP, findes under antagelse af, at der ikke sker ændringer i den økonomiske politik, bortset fra allerede vedtagne reformer, som endnu ikke har fået fuld effekt.

På den anden side er der flere forhold som trækker i retning af, at behovet for finanspolitiske stramninger kan blive større. For det første vil der formentlig være en tendens til, at arbejdsomfanget for den enkelte reduceres i takt med  stigningen i velstanden i økonomien. Det gælder både den årlige arbejdstid for personer i arbejdsstyrken og det antal år, som den enkelte ønsker at være på arbejdsmarkedet.

I beregningernes antages, at den årlige arbejdstid for den enkelte holdes konstant i fremtiden, og at erhvervsdeltagelsen er konstant for en person af en given alder, et givet køn og fra en given herkomstgruppe. Ændringer i arbejdsstyrken skyldes derfor alene ændringer i befolkningens sammensætningen på alder og herkomstgrupper. Der er derfor en risiko for at faldet i arbejdsstyrken målt i timer (arbejdsomfang) bliver endnu større end beregnet. Dette vil reducere skatteindtægterne og dermed forøge behovet for en finanspolitisk stramning.

Antagelsen, om at skattestrukturen kan holdes uændret, kan vise sig at blive svær at opretholde på grund af Danmarks integration i verdensøkonomien. Danske afgifter kan ikke ligge væsentligt over afgifterne i vores nabolande, da det vil føre til grænsehandel af uacceptabelt omfang. Den danske selskabsskat kan ikke ligge væsentligt over de øvrige vestlige landes, da det vil betyde, at selskaberne flytter deres hovedkvarterer til lande med lavere selskabsbeskatning. Endelig vil den fri bevægelighed af arbejdskraften indenfor EU betyde, at der er grænser for, hvor store forskelle i niveauet for indkomstskatten, der kan opretholdes, også selvom der indtil nu kun er observeret begrænset arbejdskraftmobilitet. Alt i alt kan det komme på tale at sænke visse skatter eller afgiftssatser. Det vil betyde, at behovet for besparelser bliver større end beregninger viser.

I samme retning trækker analysens antagelse om, at den strukturelle ledighedsprocent er uafhængig af befolkningens sammensætning på befolkningsgrupper. Med indvandrer- og efterkommergruppernes betydelige vækst i fremskrivningsperioden er der risiko for at mis-match problemer vil være voksende og derfor indebære en vis vækst i den langsigtede ledighedsprocent.

Endelig viser beregningerne i kapitlets sidste afsnit, at efterkommernes integration har en effekt på størrelsen af finansieringsproblemet for den offentlige sektor. Hvis efterkommerne fra mindre udviklede lande får en lavere arbejdsmarkedstilknytning end forudsat, bliver den nødvendige besparelse større end i beregningerne. Hvis det antages, at den procentvise stigning i arbejdsmarkedstilknytningen fra indvandrer- til efterkommergenerationen er den samme som for efterkommere fra mere udviklede lande, så bliver den nødvendige besparelse på 1,4 procent af BNP, altså 0,3 procentpoint højere end i grundforløbet.

Det er meget usikkert, hvilken adfærd efterkommere fra mindre udviklede lande vil kunne forventes at få over livsforløbet, fordi der stort set ikke er nogen der er over 25 år i dag. Det er derfor vanskeligt at vurdere, hvilken af de anvendte forudsætninger, der er mest sandsynlig.

Lige så vanskelligt er det at skønne over adfærden for efterkommernes børn. I grundforløbet antages, at en del af efterkommernes børn får samme adfærd som den del af befolkningen, der ikke er efterkommere eller indvandrere. Resten af børnene får samme adfærd som efterkommerne, og det antages altså for denne gruppe, at der ikke sker en yderligere integration af børnegenerationen i forhold til forældregenerationen. I en alternativ beregning ændres denne antagelse til, at alle børn af efterkommere selv karakteriseres som efterkommere og tildeles samme adfærd som forældregenerationen. Det er en pessimistisk antagelse vedrørende integrationen, fordi den indebærer, at uafhængig af hvor mange generationer, der betragtes vil familien aldrig blive fuldt integreret.

Den manglende integration af efterkommeres børn får kun en mindre effekt på finansieringsproblemet for den offentlige sektor. Den nødvendige besparelse stiger til 1,2 procent af BNP, hvilket er 0,1 procentpoint mere end i grundforløbet.

Det kan derfor vurderes, at mere pessimistiske forudsætninger om efterkommernes og deres børns fremtidige integration kan føre til at den beregnede nødvendige stramning af finanspolitikken kan stige med op til 0,5 procent af BNP, således at den samlede nødvendige stramning når op på 1,6 procent af BNP.