Forside - Indhold - Forrige/Næste - Luk

"Befolkningsudvikling, integration og økonomisk politik"

fortsat fra forrige side

4.3 Arbejdsstyrken

Arbejdsstyrken målt i antal personer fastlægges ud fra befolkningsfremskrivningen og RAS-statistikken (Registerbaseret Arbejdsstyrke Statistik). Ved hjælp af RAS-statistikken opdeles hver befolkningsgruppe fordelt på alder og køn i såkaldte aktivitetskategorier. Disse er defineret som en aktivitet, der (bortset fra den lille residualgruppe "hjemmegående") leder til en indkomst enten i form af en given overførselsindkomst fra det offentlige eller indkomst fra beskæftigelse. RAS-statistikken fordeler befolkningen på disse aktivitetsgrupper, således at en person kun optræder i én gruppe. I DREAM er der for visse grupper åbnet mulighed for mellemsituationer, hvor et antal personer karakteriseres som værende i to aktivitetsgrupper samtidig. Det gælder f.eks. studerende i arbejdsstyrken.

Der er følgende aktivitetsgrupper i DREAM: Arbejdsstyrken ekskl. Studerende, Studerende i arbejdsstyrken, Studerende uden for arbejdsstyrken, Arbejdsmarkedsorlov, Barselsdagpenge, Sygedagpenge, Aktivering, Kontanthjælp, Overgangsydelse, Efterløn, Førtidspension, Folkepension, Tjenestemandspension, Øvrige uden for arbejdsstyrken.

Figur 11. Erhvervsfrekvens for mænd, fordelt på alder

Figur 12. Erhvervsfrekvens for kvinder, fordelt på alder

Fremskrivningen af arbejdsstyrken sker på følgende måde: Med udgangspunkt i RAS-statistikken findes for hvert køn, alder og befolkningsgruppe (indvandrere fra mere og mindre udviklede lande, efterkommere efter hver af disse to grupper og den resterende befolkning) den andel af den pågældende gruppe, der tilhører en given aktivitetskategori. Det antages herefter, at denne andel er konstant i fremskrivningsperioden.

Ændringer i f.eks. arbejdsstyrken fremkommer derfor som følge af ændringer i demografien. Ændringerne kan skyldes en ændret sammensætning af befolkningsgrupperne eller en ændret alderssammensætning. Som gennemgået ovenfor sker der betydelige ændringer i begge forhold i fremskrivningsperioden.^[16]

Figur 11 og Figur 12 viser de anvendte antagelser om de aldersbetingede erhvervsfrekvenser for hver af de fem befolkningsgrupper og for begge køn. Betragtes Figur 11 , der vedrører mænd, ses, at befolkningsgruppen "resterende befolkning" har den højeste aldersbetingede erhvervsfrekvens for alle aldersklasser. For alle aldersgrupper mellem 20 og 59 år ligger erhvervsfrekvensen over 80 procent for mænd tilhørende gruppen "resterende befolkning". I alderen 30 til 47 år er erhvervsfrekvensen helt oppe på omkring 90 procent. I Figur 12 ses, at niveauet for de aldersafhængige erhvervsfrekvenser for kvinder fra befolkningsgruppen "resterende befolkning" ligger lidt lavere end for mænd fra denne befolkningsgruppe i samme aldersklasser. Specielt kvinder i alderen op til 30 år og kvinder over 53 år har lavere erhvervsfrekvenser end mændene. For kvinder mellem 30 og 53 år er erhvervsfrekvensen på 80 til 85, svarende til mellem 5 og 10 point lavere end mændenes.      

For efterkommere fra mindre udviklede lande gælder, at der i dag er meget få personer, der er over 24 år. Det gælder begge køn. Dette forhold gør det særligt vanskeligt at vurdere, hvilken adfærd denne gruppe vil få, når den bliver ældre. Det er i fremskrivningen valgt at antage, at gruppens adfærd svarer til, hvad der kan observeres for efterkommere efter indvandrere fra mere udviklede lande. Der er ganske vist heller ikke nogen stor population i denne gruppe, men da udviklingen i erhvervsfrekvensen over aldersgrupper er forholdsvist stabil, er det valgt at lægge disse observationer til grund.

Denne forudsætning betyder, at den gennemsnitlige erhvervsfrekvens for efterkommergrupper er noget højere end for indvandrergrupper. For mænd er erhvervsfrekvensen for efterkommergrupperne typisk mellem 5 og 10 procentpoint lavere i hver aldersgruppe end for mænd tilhørende befolkningsgruppen "resterende befolkning". For kvinder er der endnu mindre forskel mellem efterkommergrupperne og befolkningsgruppen "resterende befolkning". Man kan fortolke dette som en antagelse om en ret kraftig integrationseffekt for specielt efterkommere efter indvandrere fra mindre udviklede lande, idet efterkommerkvinderne i langt højere grad ligner kvinder fra "resterende befolkning" end indvandrerkvinder fra mindre udviklede lande.

Erhvervsfrekvenserne for indvandrermænd fra mere udviklede lande ligger på ca. 75 procent for aldersgrupperne fra 35 til 52 år. Det svarer til ca. 15 procentpoint mindre end erhvervsfrekvensen for mænd fra gruppen "resterende befolkning". For gruppen af unge mænd op til slutningen af 20’erne er erhvervsfrekvensen meget lav – 50 voksende til 60. Det er lavere end for indvandrermænd fra mindre udviklede lande.

For indvandrermænd fra mindre udviklede lande er erhvervsfrekvensen omkring 60 procent for aldersgrupperne fra 22 til 52 år. Det svarer til omkring 2/3 af erhvervsfrekvensen for mænd i de tilsvarende aldre fra gruppen "resterende befolkning".

For kvinder er forskellen mellem indvandrergrupperne på den ene side og gruppen "resterende befolkning" endnu større. For kvinder fra mindre udviklede lande ligger erhvervsfrekvensen på 30 til 40 procent i aldersgruppen fra 20 til 33 år. Fra 34 til 52 år er erhvervsfrekvensen mellem 40 og 50. For kvinder over denne alder er erhvervsfrekvensen hurtigt faldende med alderen. I gennemsnit over den erhvervsaktive alder er erhvervsfrekvensen for indvandrerkvinder fra mindre udviklede lande kun ca. halvdelen af erhvervsfrekvensen for kvinder fra gruppen "resterende befolkning".

For kvinder fra mere udviklede lande udviser erhvervsfrekvensen en langsomt stigende tendens med alderen fa 20 til 50 år. Erhvervsfrekvensen for 20-årige ligger omkring 30 procent, mens den for 50-årige er ca. 70 procent. Over aldersgrupper er der således en tilnærmelse til de erhvervsfrekvenser, der gælder for kvinder fra gruppen "resterende befolkning". Denne indsnævring kan afspejle, at den gennemsnitlige opholdstid for midaldrende indvandrerkvinder er højere end for unge indvandrerkvinder, og derfor forklares af, at førstnævnte er bedre integreret. I kapitel 8 laves en analyse af opholdstidens betydning for arbejdsmarkedstilknytningen og trækket på de offentlige overførselsindkomster. I den analyse fastlægges f.eks. arbejdsstyrken ud fra en opdeling af indvandrergrupperne på såvel alder som køn og opholdstid. I gennemsnit over de erhvervsaktive aldre er der betydelig forskel på erhvervsfrekvensen for kvinder fra gruppen resterende befolkning og indvandrerkvinder fra mere udviklede lande. Sidstnævntes erhvervsfrekvens udgør i gennemsnit kun godt 2/3 af førstnævntes. 

Grundforløbets antagelse, om at de observerede gennemsnitlige niveauer for de alders- og kønsbetingede erhvervsfrekvenser fastholdes, indebærer, at det antages, at også fremtidige indvandrere til Danmark vil have et familiemønster, der betyder, at indvandrerkvinders erhvervsfrekvens ligger betydeligt under indvandrermænds. Hvis der sker en udvikling i indvandrernes oprindelseslande, således at beskæftigelsesmønstret nærmer sig det danske, må det formodes også at påvirke indvandrerkvindernes erhvervsfrekvens i Danmark. I så fald undervurderer analysen de positive arbejdsstyrkekonsekvenser af indvandring.

Fremskrivningen af antal personer i en given aktivitetskategori (dvs. antal personer, der modtager en given overførselsindkomst), sker efter samme princip arbejdsstyrkefremskrivningen. Den derved fremkomne fremskrivning af befolkningen fordelt på aktivitetskategorier kaldes den rene demografiske fremskrivning. Den korrigeres herefter som følge af forventede konsekvenser af vedtagen økonomisk politik. I fremskrivningen er følgende politiske indgreb kvantificeret: (1) Lukning af overgangsydelsesordningen.  Der er ikke længere tilgang til denne ordning, og bestanden forsvinder, når de yngste medlemmer er blevet 60 år i 2007. Det er antaget, at personerne, som efter den rene demografiske fremskrivning i fremtiden ville være på overgangsydelse, i stedet er i arbejdsstyrken. (2) Pensionsreformen: med virkning fra 2004-05 er pensionsalderen nedsat til 65 år. Personer i alderen 65 og 66 år er derfor efter dette tidspunkt flyttet fra de kategorier, som de ville tilhøre ifølge den demografiske fremskrivning, til kategorien pensionister. Der er ikke kvantificeret nogen virkning af efterlønsreformen og førtidspensionsreformen.

Arbejdsstyrken^[17] forventes – som følge af den demografiske udvikling – at falde betragteligt fra det nuværende niveau og frem til 2039, jf. Figur 13 . Det samlede fald i perioden er på godt 170.000 personer eller knap 6,4 procent. Det kan sammenlignes med faldet i antal personer i den erhvervsaktive alder, der i samme periode er på 1,5 procent. Den ændrede sammensætning af befolkningen på herkomstgrupper giver altså anledning til den væsentligste del af faldet i arbejdsstyrken. Efter 2039 begynder arbejdsstyrken igen at stige, og ved udgangen af århundredet er arbejdsstyrken på 2,60 mio. personer, hvilket svarer til et fald på knap 3 procent i forhold til niveauet i 1999.

Figur 13. Arbejdsstyrken

Figur 14. Udviklingen i antallet af overførselsindkomstmodtagere

Udgangspunktet for analysen af makroøkonomien og udviklingen i de offentlige finanser er således et arbejdsmarked, der er presset fra udbudssiden i første halvdel af perioden.

4.4 Overførselsindkomstmodtagere

Som nævnt fremskrives antallet af overførselsindkomstmodtagere udenfor arbejdsstyrken på samme måde som arbejdsstyrken, og udviklingen i antallet afspejler dels ændringer i befolkningens alderssammensætning og dels ændringer i befolkningsgruppernes relative andel. Figur 14 viser udviklingen i antallet af modtagere af en række centrale typer af overførselsindkomster.

Det bemærkes, at antallet af folkepensionister stiger markant, hvilket afspejler det stigende antal ældre i befolkningsfremskrivningen og sænkningen af pensionsalderen. Den store stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere og i antallet af personer i aktivering afspejler derimod, at indvandrergrupperne har en overrepræsentation blandt modtagerne af disse ydelser. Den stigende andel af indvandrere trækker en stigning i antallet af modtagere med sig, der ligger betydeligt over, hvad den generelle befolkningsudvikling ville tilsige. Omvendt er indvandreres tilbøjelighed til at anvende efterlønsordningen lavere end tilbøjeligheden for gruppen "resterende befolkning", hvilket sammen med reduktionen i pensionsalderen er forklaringen på faldet i antallet af efterlønsmodtagere i fremskrivningen. En dokumentation af fordelingen af befolkningen på typer af overførselsindkomster efter køn, alder og befolkningsgruppe findes i Markeprand (2002).

4.5 Betydningen af den statistiske afgrænsning af befolkningsgrupperne

Den anvendte afgrænsning af befolkningsgrupperne betyder, at børn af efterkommere eller indvandrere kommer til at tilhøre gruppen resterende befolkning, hvis den ene af deres forældre er dansk statsborger og er født i Danmark. Det betyder, at det i de økonomiske beregninger i næste afsnit antages, at disse børn af efterkommere har samme adfærd som gennemsnittet af gruppen resterende befolkning. Forudsætningen betyder, at en stor del af tredje generation efter en indvandrer er fuldt integreret, både hvad angår fertilitet og økonomisk adfærd. Det gælder også for en del af børnene i ægteskaber mellem efterkommere og indvandrere.

Denne forudsætning vedrører en gruppe af personer, som ikke er så stor i dag, men som vil være voksende i fremtiden. Endvidere er de personer, der er i gruppen i dag meget unge, og det er derfor vanskeligt at vurdere, hvilken adfærd de vil have som ældre. Derfor er det valgt at foretage analyser, der kan illustrere betydningen de forudsætninger, der gøres om denne gruppe.

Figur 15: Befolkningen fordelt efter herkomst.
Alternativ hvor børn af efterkommere bliver efterkommere

I dette afsnit betragtes en alternativ afgrænsning af befolkningsgrupperne. Det antages, at fra 2001 vil kun nyfødte, hvor begge forældrene tilhører gruppen resterende befolkning, tilhøre gruppen resterende befolkning. Nyfødte, som har mindst en forælder, der er efterkommer eller indvandrer, bliver karakteriseret som efterkommer. Det betyder, at i denne følsomhedsanalyse kan børn af efterkommere eller indvandrere ikke tilhøre befolkningsgruppen resterende befolkning. Figur 15 viser udviklingen i befolkningens sammensætning givet ved den alternative definition. Figuren er sammenlignelig med Figur 8 , der viser udviklingen af de enkelte befolkningsgrupper givet den sædvanlige statistiske definition. Det ses, at der er tale om en meget betydelig reduktion i antallet af personer i gruppen resterende befolkning, mens de to efterkommergrupper vokser meget kraftigt.

I Tabel 8 er udviklingen vist både i absolut niveau og relativt til befolkningsprognosen. Det fremgår, at gruppen af efterkommere fra mindre udviklede lande efter 100 år er vokset med 761 tusinde personer i forhold til niveauet i befolkningsprognosen. Det betyder, at gruppen på dette tidspunkt er 2,63 gange så stor som i befolkningsprognosen. Antallet af efterkommere fra mere udviklede lande er efter hundrede år steget med 515 tusinde personer i forhold til befolkningsprognosen. Denne gruppe er på dette tidspunkt 4,02 gange så stor som i befolkningsprognosen.

Da den samlede befolkning er stort set uændret betyder det, at befolkningsgruppen resterende befolkning efter 100 år er reduceret med 1.264 tusinde personer, hvilket er et fald på 28,5 procent.

Tabel 8: Befolkningen opdelt efter herkomst. (1000 personer)
Alternativ hvor børn af efterkommere bliver efterkommere

Betragtes de enkelte befolkningsgruppers relative andel er ændringen fra befolkningsprognosen også meget markant. I befolkningsprognosen var de to efterkommergruppers samlede andel af befolkningen 10,8 procent i år 2099, jf. Tabel 7 . I denne alternativberegning udgør de to efterkommergrupper 32,4 procent af den samlede befolkning i år 2099. Tilsvarende er gruppen resterende befolknings andel i 2099 faldet fra 75,3 procent i befolkningsprognosen til 53,7 procent i dette alternativforløb.

Det antages, at den adfærd, som den nuværende bestand af efterkommere (efter den oprindelige definition) har, også vil gælde for den fremtidige bestand af efterkommere beregnet efter den alternative definition. Det betyder, at det i denne alternative beregning antages, at der ikke sker nogen yderligere integration fra den oprindelige efterkommergeneration til deres børn eller børnebørn.

Denne antagelse og grundforløbets antagelse om at børn af efterkommere tilhører befolkningsgruppen resterende befolkning – og derfor antages at være fuldt integreret, hvis en af deres forældre har dansk statsborgerskab, giver henholdsvis en under- og en overgrænse for hvor stor integrationseffekten fra efterkommere til deres børn kan forventes at være.   

Figur 16: Arbejdsstyrken.
Alternativ hvor børn af efterkommere bliver efterkommere

Figur 17: Udviklingen i antallet af overførselsindkomstmodtagere.
Alternativ hvor børn af efterkommere bliver efterkommere

Med den alternative definition af efterkommergruppen kan udviklingen i arbejdsstyrken og i antallet af modtagere af de enkelte overførselsindkomster findes på samme måde som i grundforløbet. Udviklingen i arbejdsstyrken i både den alternative beregning og i grundforløbet er vist i Figur 16. Det ses, at antagelsen, om at efterkommernes børn ikke bliver mere integreret end forældrene, betyder, at forskellen mellem arbejdsstyrken i den alternative beregning og i grundforløbet gradvist vokser over tid. I år 2099 er arbejdsstyrken godt 40 tusinde personer lavere i det alternative forløb end i grundforløbet. Det svarer til et fald på ca. 1,5 procent af arbejdsstyrken.

Da befolkningen fordelt på aldersgrupper er stort set uændret fra befolkningsprognosen til den alternative beregning, må reduktionen i antal personer i arbejdsstyrken modsvares af en stigning i antallet af personer, der modtager overførselsindkomst og er udenfor arbejdsstyrken eller i antallet af personer, som er hjemmegående og ikke modtager overførselsindkomst.

Figur 17 viser udviklingen i antallet af modtagere af de forskellige typer af over-førselsindkomster i både den alternative beregning og i grundforløbet. Der er en bemærkelsesværdig lille ændring for de fleste overførselsindkomst typer. Dette dækker over, at der ikke er så stor forskel i efterkommergruppens og den resterende befolknings træk på de viste typer af overførselsindkomster. Mest bemærkelsesværdigt er det, at stigningen i antallet af efterkommere og reduktionen i antallet af personer i resterende befolkning får antallet af studerende til at stige lidt i forhold til grundforløbet. Stigningen relativt til grundforløbet når i slutningen af århundredet op på omkring 12 tusinde personer. Årsagen er, at efterkommere har en lidt højere tilbøjelighed til at være studerende end personer fra resterende befolkning.

Fodnoter

[16] Bemærk, at der ikke er noget feed back fra den økonomiske udvikling til den antagne udvikling i arbejdsstyrken målt i antal personer.

[17] I DREAM afgrænses arbejdsstyrken således, at kun personer på 17 år eller derover indgår i arbejdsstyrken. Tilsvarende indeholder arbejdsstyrken pr. definition ikke personer, der er ældre end folkepensionsalderen.