Forside - Indhold - Forrige/Næste - Luk

"Befolkningsudvikling, integration og økonomisk politik"

fortsat fra forrige side

1.2 Hovedresultater om indvandring og integration

Analysens hovedresultater med hensyn til indvandring og integration kan sammenfattes på følgende måde:

• Hvis Tænketankens befolkningsprognose lægges til grund og det nuværende indvandrings- og integrationsniveau fastholdes, er finanspolitikken ikke holdbar. Det kræver en permanent besparelse på 1,1 procent af BNP fra 2005 at sikre holdbarheden. Det svarer i år 2005 til en permanent besparelse på 14,3 mia. kr. i 1999-priser.
• Den permanente besparelse stiger til 1,2 procent af BNP fra 2005, hvis den forudsatte fulde integration af efterkommeres børn og børnebørn ikke finder sted, og disse i stedet har en fertilitet, en arbejdsmarkedstilknytning og et træk på de offentlige overførselsindkomster, der svarer til efterkommerne selv. Dvs. en ekstra nødvendig besparelse på 0,1 procent af BNP pr. år, hvis efterkommeres børn og børnebørn ikke bliver mere integreret end deres forældre.
• Den permanente besparelse bliver på 1,4 procent af BNP, hvis grundforløbet ændres, således at efterkommere efter indvandrere fra mindre udviklede lande ikke får en arbejdsmarkedstilknytning og et træk på de offentlige overførselsindkomster, der svarer til efterkommere fra mere udviklede lande. I stedet antages det, at de opnår en arbejdsmarkedstilknytning, hvor den procentvise forskel mellem efterkommere og indvandrere fra mindre udviklede lande svarer til den procentvise forskel i arbejdsmarkedstilknytningen mellem efterkommere og indvandrere fra mere udviklede lande. Den lavere arbejdsmarkedstilknytning for efterkommere fra mindre udviklede lande betyder altså i sig selv, at der bliver behov for en ekstra stramning af finanspolitikken på 0,3 procent af BNP pr. år.
• Antallet af indvandrere har betydelige effekter på befolkningens størrelse og sammensætning, på aktiviteten og den samlede beskæftigelse i Danmark. Med forudsætningerne om, at de ekstra indvandrere får en arbejdsmarkedstilknytning og et træk på de offentlige overførselsindkomster, der svarer til den nuværende bestand af indvandreres, og hvis strukturledighedsprocenten forbliver uændret, får den ekstra indvandring stort set ingen effekt på den finanspolitiske holdbarhed. Med 5000 ekstra indvandrere om året er den permanente besparelse på 1,1 procent af BNP ligesom i grundforløbet. Resultatet gælder, hvis mer-indvandringen fordeler sig ligeligt på indvandrere fra henholdsvis mindre og mere udviklede lande.
• Hvis mer-indvandringen på 5000 personer om året alene består af personer fra mindre udviklede lande, da er effekten på befolkningens størrelse og sammensætning, på aktiviteten og den samlede beskæftigelse i Danmark større end, hvis mer-indvandringen fordeler sig ligeligt på indvandrere fra henholdsvis mere og mindre udviklede lande. Med de samme forudsætninger som ovenfor er effekten på den finanspolitiske holdbarhed negativ. En permanent stigning i indvandringen på 5000 personer fra mindre udviklede lande betyder et krav om en permanent besparelse på 1,2 procent af BNP, hvilket svarer til en ekstra permanent besparelse på 1,3 mia. kr. i 1999-priser i forhold til grundforløbet.
• Hvis indvandrere og efterkommere bliver "perfekt integrerede", således at deres adfærd svarer til adfærden for den resterende befolkning, da vil en fastholdelse af det nuværende årlige indvandringsniveau betyde, at finansieringsbyrden ved den fremtidige befolkningsaldring helt forsvinder, og den aktuelle finanspolitik kan lempes permanent med 0,7 procent af BNP fra år 2005. Det svarer i år 2005 til en permanent stigning i de offentlige udgifter på 9,1 mia. kr. i 1999 priser. I forhold til forløbet med nuværende integration er kravet til den permanente stramning af finanspolitikken altså 23,4 mia. mindre. Resultatet betyder, at hvis bestanden af indvandrere og efterkommere havde samme arbejdsmarkedsadfærd og træk på de offentlige overførselsindkomster som den resterende befolkning, ville befolkningsaldringen ikke være et finansielt problem for den offentlige sektor.
• Hvis Tænketankens scenario om forbedret integration opfyldes, da vil en fastholdelse af det nuværende indvandringsniveau betyde, at finansieringsbyrden af den fremtidige befolkningsaldring også vil være elimineret. Den aktuelle finanspolitik kan i dette tilfælde lempes med 0,3 procent af BNP fra år 2005. Det svarer i år 2005 til en permanent stigning i de offentlige udgifter på 3,9 mia. kr. i 1999-priser. Målt i forhold til grundforløbet betyder scenariet med forbedret integration en reduktion i den nødvendige permanente stramning af finanspolitikken på 18,2 mia. kr.

Tabel 1 viser analysens hovedresultater på en række af de mest centrale størrelser. Første række i tabellen viser resultatet for grundforløbet. Det ses, at befolkningen ifølge prognosen er vokset til 5,80 mio. personer i år 2039, hvilket er 478 tusinde mere end i år 1999. Søjlen, der angiver den korrigerede forsørgerbrøk, viser, hvor mange personer der er udenfor arbejdsstyrken i forhold til antallet af fuldtidspersoner i arbejdsstyrken. Den korrigerede forsørgerbrøk udtrykker derfor antallet af personer, der i gennemsnit skal forsørges af en fuldtidsperson i arbejdsstyrken. Dette tal er vokset til knap 1,31 personer i 2039. I år 1999 var tallet 0,99. Arbejdsstyrken er ifølge prognosen faldet til 2,51 mio. personer, hvilket er en reduktion på  171 tusinde personer i forhold til år 1999. Endelig viser de sidste søjler den permanente ændring i finanspolitikken, som er nødvendig for at den offentlige sektor forbliver solvent.

De øvrige rækker i tabellen viser først de tilsvarende tal for de alternativer, der er beregnet, og dernæst den absolutte ændring i forhold til grundforløbet. For at kunne beregne effekten af Tænketankens scenario med forbedret integration, har det været nødvendigt at fortage en alternativ formulering af grundforløbet. Heri tages der højde for, at indvandrernes adfærd ændres ikke blot med deres alder, men også som funktion af den tid de har opholdt sig i Danmark.

Tabel 1 : Oversigt over hovedresultaterne i rapporten. (Befolkning og arbejdsstyrke i 1000 personer)

Nettoindvandringen til Danmark blev positiv omkring 1970 og har med enkelte år som undtagelser været positiv i årene herefter. Samtidig har både indvandring og udvandring været stigende i den efterfølgende periode. Det betyder, at der er en tendens til, at de indvandrere, der i dag er i Danmark, kun har været her i kortere tid. Hvis nettoindvandringen forbliver nogenlunde konstant i fremtiden, således som det forudsættes i Tænketankens befolkningsprognose, vil den gennemsnitlige opholdstid for bestanden af indvandrere være voksende over tid. Det betyder, at den gennemsnitlige arbejdsmarkedstilknytning for indvandrergruppen også vil have tendens til at vokse. Rækken "grundforløb med opholdstid" viser udviklingen i arbejdsstyrke og den nødvendige  besparelse, når der tages højde for dette. Alternativerne, hvor integrationen forbedres, er i Tabel 1 målt i forhold til grundforløbet med opholdstid.

I Figur 1 nedenfor er hovedresultaterne for finanspolitikken af nogle af de forskellige alternativer illustreret. Figuren viser sammenhængen mellem det årlige indvandringsniveau og den ændring i finanspolitikken, der sikrer, at finanspolitikken er holdbar. Der betragtes to forskellige integrationsantagelser. Den øverste linie repræsenterer resultatet, hvis der er "perfekt integration", mens den nederste linie repræsenterer situation, hvis det nuværende integrationsniveau fastholdes. Tallet 0 på den vandrette akse i figuren svarer til resultatet, hvis Tænketankens befolkningsprognose lægges til grund. Det ses ved aflæsning af den blå kurve i Figur 1 i punktet 0 på den vandrette akse, at med den nuværende integration vil der være behov for, at finanspolitikken strammes med 14,3 mia. kr. i 1999-priser fra 2005 og frem. Det betyder, at der enten må komme offentlige besparelser eller skattestigninger for at finansiere de fremtidige udgifter til den voksende andel af befolkningen, som bliver ældre.

Tilsvarende ses, at hvis nuværende og fremtidige indvandrere og efterkommere i stedet havde en adfærd svarende til den resterende del af befolkningen – kaldet "perfekt integration" – og indvandringen blev som forudsat i Tænketankens befolkningsprognose, ville der være plads til at lempe finanspolitikken med ca. 9,1 mia. kr. i faste priser fra 2005 og frem. Dette aflæses ud for tallet 0 på den lyserøde kurve i Figur 1 . Med disse antagelser er der således ikke noget finansieringsproblem i forbindelse med aldringen af befolkningen. Tværtimod vil der være plads til enten at øge de offentlige udgifter eller at sænke skatterne.

Til højre for værdien 0 på den vandrette akse i Figur 1 øges indvandringen permanent med det årlige antal, der står på aksen. Det antages, at de ekstra indvandrere fordeler sig med halvdelen fra mindre udviklede lande og halvdelen fra mere udviklede lande. Som tidligere skal det understreges, at de ekstra indvandrere antages at få samme arbejdsmarkedstilknytning og træk på de offentlige overførselsindkomster som den nuværende bestand af indvandrere. Der er således set bort fra eventuelle kapacitetsbegrænsninger i integrationsindsatsen. Ligeledes er det antaget, den forøgede indvandring ikke påvirker strukturledighedsprocenten i økonomien.  Det ses af figurens blå kurve, at med det nuværende niveau for integration vil øget indvandring betyde en meget beskeden stigning i den nødvendige stramning i finanspolitikken. Konklusionen er, at hverken begrænsninger i antallet af indvandrere eller en forøget indvandring kan løse finansieringsproblemet, der er knyttet til aldringen af befolkningen, hvis indvandrernes arbejdsmarkedstilknytning og træk på de offentlige overførselsindkomster ikke ændres.

Figur 1. Nødvendig permanent ændring i finanspolitikken som funktion af ændring i indvandring

Hvis indvandrere og efterkommere havde været perfekt integreret ville en øget indvandring give plads til en vis stigning i de offentlige udgifter. Der ville således være et "finansielt overskud" ved indvandring, hvis der var perfekt integration, dvs. hvis indvandrere og efterkommere havde en arbejdsmarkedstilknytning og et træk på de offentlige overførselsindkomster, der svarer til den resterende befolkning. I figuren ses det ved, at den lyserøde kurve er voksende, således at et højere antallet af indvandrere betyder, at finanspolitikken kan lempes. 

Årsagen til denne forskel i effekten på finanspolitikken af øget indvandring med den nuværende integration og med perfekt integration kan forklares ved at opdeles effekten i dels indvandringens betydning for aldringen af befolkningen, og dels indvandringens betydning for den gennemsnitlige erhvervsfrekvens.

Indvandringens påvirkning af befolkningens aldring kan måles ved den demografiske forsørgerbrøk, der angiver forholdet mellem børn, unge og ældre på den ene side og antallet af personer i den erhvervsaktive alder på den anden.

I Figur 2 er det vist, hvordan den demografiske forsørgerbrøk ændres (i år 2040), hvis den årlige indvandring ændres med det viste antal personer fra år 2005. Det er den lyserøde kurve i figuren. Årsagen, til at den demografiske forsørgerbrøk falder, hvis der kommer flere indvandrere, er, at indvandrerne i høj grad består af personer i den erhvervsaktive alder. Øget indvandring øger derfor nævneren i den demografiske forsørgerbrøk, hvilket reducerer værdien af brøken. Det betyder alt andet lige, at det bliver lettere at finansiere det øgede antal ældre.

Samtidig gælder imidlertid, at indvandrere i den erhvervsaktive alder (og deres efterkommere) har en lavere erhvervsfrekvens end den resterende befolkning. Det betyder, at øget indvandring vil trække i retning af lavere gennemsnitlig erhvervsfrekvens i økonomien. Sammenhængen mellem den gennemsnitlige erhvervsfrekvens og øget indvandring er vist som den grønne kurve i Figur 2. Når erhvervsfrekvensen falder, betyder det, at antallet af personer i arbejdsstyrken ikke vokser med samme takt som antallet af personer i den erhvervsaktive alder. Det fører til, at de, der er i arbejdsstyrken, skal finansiere flere personer uden for arbejdsstyrken, hvilket forværrer finansieringsproblemet.

For at vurdere hvilken af de to effekter på finansieringsproblemet, der har tendens til at dominere, dannes den korrigerede forsørgerbrøk. Den måler antallet af personer uden for arbejdsstyrken i forhold til antal fuldtidspersoner i arbejdsstyrken. I Figur 2 er den korrigerede forsørgerbrøk vist som funktion af ændringen i indvandringen. Det er den blå kurve i Figur 2. Det ses, at den korrigerede forsørgerbrøk vokser, når indvandringen stiger. Det betyder, at effekten af den lavere erhvervsfrekvens er stærkere end effekten af den forbedrede alderssammensætning. Det er den stigende korrigerede forsørgerbrøk, som giver anledning til, at øget indvandring i Figur 1 betyder, at den nødvendige stramning af finanspolitikken bliver lidt større.

Figur 2. Effekten på forsørgerbrøker og gennemsnitlig erhvervsfrekvens ved nuværende integration

I Figur 3 er de tilsvarende kurver vist i situationen med perfekt integration. Den lyserøde kurve, der viser den demografiske forsørgerbrøk, er fortsat den samme som i Figur 2 . Den grønne kurve, der viser indvandringens effekt på den gennemsnitlige erhvervsfrekvens, er (så godt som) vandret i Figur 3 . Det skyldes, at alle indvandrere (og deres efterkommere) får samme erhvervsfrekvens som den resterende befolkning. Da alle befolkningsgrupperne har samme erhvervsfrekvens, betyder en forskydning mellem grupperne ikke noget for den gennemsnitlige erhvervsfrekvens. Ændret indvandring påvirker derfor (næsten) ikke erhvervsfrekvensen.^[3] Derfor er der ikke længere to modsatrettede effekter af ændret indvandring. Den eneste tilbageværende effekt er, at øget indvandring reducerer forsørgerbrøken, fordi indvandring reducerer befolkningens aldring.

Figur 3. Effekten på forsørgerbrøker og gennemsnitlig erhvervsfrekvens ved perfekt integration

Den korrigerede forsørgerbrøk bliver derfor aftagende med voksende indvandring ligesom den demografiske forsørgerbrøk. Det er denne sammenhæng mellem indvandring og den korrigerede forsørgerbrøk, der giver anledning til, at øget indvandring betyder, at finanspolitikken kan lempes, hvis der er perfekt integration.

Fodnoter

[3] Det bemærkes, at den gennemsnitlige erhvervsfrekvens i figuren ikke er fuldstændig uafhængig af indvandringen. Det skyldes, at indvandringen påvirker alderssammensætningen af arbejdsstyrken, hvilket har en (lille) effekt på den gennemsnitlige erhvervsfrekvens.