|
fortsat fra forrige side
1.5 Udviklingen fordelt på aldersgrupper
Tabel 1.4 (på den næste side) viser befolkningens aldersfordeling i 2001 og aldersfordelingen efter prognosen i 2021.
| Tabel 1.4 Befolkningens
aldersfordeling opdelt på herkomst og oprindelsesland opgjort
1. januar 2001 og 2021 i absolutte tal og i pct. |
| |
2001 |
| |
0-6-årige |
7-15-årige |
16-19-årige |
20-24-årige |
25-64-årige |
65-79-årige |
Over 80 år |
| Danskere |
434.548
(90,5%) |
521.637
(91,3%) |
202.146
(91,1%) |
293.850
(90,0%) |
2.735.886
(92,5%) |
557.604
(96,4%) |
207.594
(97,2%) |
| Indvandrere og efterkommere fra Norden, EU og Nordamerika |
3.712
(0,8%) |
4.245
(0,7%) |
2.079
(0,9%) |
6.888
(2,1%) |
70.434
(2,4%) |
11.457
(2,0%) |
4.446
(2,1%) |
| Indvandrere og efterkommere fra mere udviklede tredjelande |
6.057
(1,3%) |
8.647
(1,5%) |
4.119
(1,9%) |
6.940
(2,1%) |
40.683
(1,4%) |
3.979
(0,7%) |
832
(0,4%) |
| Indvandrere og efterkommerefra mindre udviklede tredjelande |
35.934
(7,5%) |
36.772
(6,4%) |
13.588
(6,1%) |
18.736
(5,7%) |
110.483
(3,7%) |
5.221
(0,9%) |
695
(0,3%) |
| I alt |
480.251
(100%) |
571.301
(100%) |
221.932
(100%) |
326.414
(100%) |
2.957.486
(100%) |
578.261
(100%) |
213.567
(100%) |
| |
2021 (prognosen) |
| Danskere |
364.925
(85,0%) |
472.885
(85,4%) |
230.100
(86,6%) |
303.062
(84,7%) |
2.528.553
(84,8%) |
788.947
(94,5%) |
241.950
(96,1%) |
| Indvandrere og efterkommere fra Norden, EU og Nordamerika |
6.170
(1,4%) |
8.817
(1,6%) |
3.944
(1,5%) |
9.871
(2,8%) |
98.066
(3,3%) |
20.268
(2,4%) |
5.659
(2,2%) |
| Indvandrere og efterkommere fra mere udviklede tredjelande |
10.245
(2,4%) |
13.839
(2,5%) |
6.258
(2,4%) |
9.933
(2,8%) |
95.759
(3,2%) |
9.407
(1,1%) |
2.024
(0,8%) |
| Indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede tredjelande |
47.761
(11,1%) |
58.083
(10,5%) |
25.265
(9,5%) |
34.733
(9,7%) |
261.013
(8,7%) |
16.559
(2,0%) |
2.260
(0,9%) |
| I alt |
429.101
(100%) |
553.624
(100%) |
265.567
(100%) |
357.599
(100%) |
2.983.391
(100%) |
835.181
(100%) |
251.893
(100%) |
| Note: Procentsatserne i parentes under antallet af personer
fra den pågældende befolkningsgruppe i den pågældende
aldersklasse angiver, hvor stor en andel befolkningsgruppen udgør
af alle i den pågældende aldersklasse. Befolkningstallet
er opgjort pr. 1. januar. |
I kapitel 5 analyseres den fremtidige aldersfordeling på grundlag af prognosens og udvalgte fremskrivningers resultater. Desuden peges der på de
fremtidige udfordringer, aldersgruppernes udvikling kan medføre på en række områder som f.eks. børnepasningen, folkeskolen,
ungdomsuddannelserne og arbejdsmarkedet. Desuden viser bilag 3 prognosens resultater opdelt på aldersgrupper.
Udviklingen i antallet af 0-6-årige
Udviklingen i antallet af 0-6-årige vil især have betydning for en vurdering af efterspørgslen efter børnepasning, men er også relevant i forhold til bl.a.
sundhedspleje og behovet for særlige foranstaltninger m.v. for børn i daginstitutionsalderen.
Prognosen viser, at det samlede antal af børn i daginstitutionsalderen vil falde med 10,7 pct. i løbet af fremskrivningsperioden. Dette skyldes, at der
bliver færre danske kvinder i den fertile alder, dvs. 15-49 år.
Derimod vil antallet af 0-6-årige indvandrere og efterkommere stige, så de i 2021 samlet udgør 15,0 pct. af alle 0-6-årige mod 9,5 pct. i 2001. Det er i
den forbindelse værd at notere sig, at indvandrere og efterkommere hidtil har benyttet daginstitutionerne i mindre omfang end danskerne. Derfor kan
det få betydning for efterspørgslen efter daginstitutionspladser, at andelen af 0-6-årige indvandrere og efterkommere vil stige, mens andelen af 0-6-årige
danskere samtidig vil falde. Efterspørgslen efter daginstitutionspladser vil imidlertid blandt andet afhænge af, i hvilket omfang indvandreres og
efterkommeres erhvervs- og kønsrollemønster ændres i forhold til i dag.
Under alle omstændigheder vil antallet af 0-6-årige indvandrere og efterkommere stige. Dette vil sammen med udlændinges koncentration i bestemte
bydele betyde, at nogle daginstitutioner får flere tosprogede børn, som kan kræve, at der tages særlige hensyn og dermed er mere
omkostningskrævende.
Udviklingen i antallet af 7-15-årige
Udviklingen i antallet af 7-15-årige har primært betydning for folkeskoleområdet og behovet for særlige foranstaltninger for børn og unge.
Prognosen viser, at antallet af børn mellem 7-15 år - dvs. i den skolepligtige alder - stiger i de kommende 4-5 år. På 20 års sigt vil der dog gradvist ske
et fald i antallet af 7-15-årige.
Blandt indvandrere og efterkommere vil antallet af børn i den skolepligtige alder stige fra 49.664 personer i 2001 til 80.738 personer i 2021. Dette er
en stigning på 62,6 pct. Størstedelen - over 70 pct. af disse børn - har oprindelse i mindre udviklede tredjelande.
Da udlændinge bosætter sig i visse bydele, vil stigningen i antallet af 7-15-årige indvandrere og efterkommere i væsentligt omfang kunne blive
koncentreret om enkelte skoler. Dette kan give anledning til en selvforstærkende udvikling, hvor danske forældre i højere grad fravælger disse skoler.
Et forhold der i sig selv kan øge integrationsproblemerne.
Udviklingen i antallet af 16-19-årige
Udviklingen i antallet af 16-19-årige er vigtig i forhold til at få denne aldersklasse til at tage en ungdomsuddannelse, så de senere vil kunne
videreuddanne sig med henblik på at træde ind på arbejdsmarkedet.
Prognosen viser, at antallet af 16-19-årige i hele befolkningen vil stige med 43.635 personer svarende til 19,7 pct. fra 221.932 personer i 2001 til
265.567 i 2021. Heraf vil antallet af indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede tredjelande udgøre 25.265 i 2021, en stigning på 85,9 pct. fra
13.588 i 2001. Hvor indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede lande i 2001 udgør 6,1 pct. af de unge i denne aldersklasse, vil de i 2021
udgøre 9,5 pct.
I den sammenhæng er det igen værd at huske på, at der ikke er tale om en jævn fordeling over landet. På nogle skoler vil vi derfor også her se en
koncentration af indvandrere og efterkommere.
Set i lyset af udviklingen i antallet af tosprogede elever på enkelte uddannelsesinstitutioner i bestemte bydele, vil der også fremover være en betydelig
udfordring i at undgå institutioner, der har en for høj koncentration af tosprogede elever.
Udviklingen i antallet af 20-24-årige
Udviklingen i antallet af 20-24-årige er vigtig i forhold til at få de unge til at tage en erhvervskompetencegivende uddannelse med henblik på
efterfølgende indtræden på arbejdsmarkedet.
Af prognosen fremgår det, at det samlede antal 20-24-årige i fremskrivningsperioden vil stige med 31.185 personer eller med 9,6 pct. Alle
befolkningsgrupper bidrager til den samlede stigning, dog vil antallet af 20-24-årige indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede tredjelande
procentvis stige mest, nemlig fra 18.736 personer til 34.733 personer. Det svarer til en vækst på 85,4 pct. i fremskrivningsperioden.
Andelen af indvandrere og efterkommere fra tredjelande med en erhvervskompetencegivende uddannelse er væsentligt lavere end andelen af danskere
med en tilsvarende uddannelse. Samtidig er frafaldet på erhvervskompetencegivende uddannelser væsentligt højere blandt indvandrere og
efterkommere fra tredjelande end blandt andre befolkningsgrupper. De uddannelser, der giver erhvervskompetence, har stor betydning for
beskæftigelsen og dermed for den enkelte persons økonomiske bidrag til velfærdssamfundet.
Prognosen viser dermed, at behovet for at få taget initiativer, der sikrer, at især unge indvandrere og efterkommere fra tredjelande også tager en
erhvervskompetencegivende uddannelse, fremover vil vokse kraftigt.
Udviklingen i antallet af 25-64-årige
Prognosen viser, at det samlede antal personer i den arbejdsdygtige alder vil stige i fremskrivningsperioden med 25.905 personer - en stigning på 0,9
pct.
Befolkningens sammensætning i den arbejdsdygtige alder vil imidlertid ændre sig markant. Således vil antallet af 25-64-årige indvandrere og
efterkommere fra mindre udviklede tredjelande stige med 150.530 personer, hvilket svarer til mere end en fordobling – et plus på 136,2 pct. I 2021 vil
denne befolkningsgruppe udgøre 8,7 pct. af alle 25-64-årige i Danmark mod 3,7 pct. i dag.
Hvis det antages, at den nuværende arbejdsmarkedstilknytning for indvandrere og efterkommere fra tredjelande ikke ændres de kommende år, vil der i
2021 være knap 29.500 arbejdsløse indvandrere og efterkommere fra tredjelande, mens ca. 165.000 fra denne befolkningsgruppe vil stå helt uden for
arbejdsmarkedet.
Hvis indvandrere og efterkommere i 2021 skal have samme beskæftigelsesfrekvens, som danskerne har i dag, skal godt 281.000 indvandrere og
efterkommere fra tredjelande være i beskæftigelse i 2021. Det er ca. 216.500 flere, end der var beskæftiget pr. 1. januar 2000, og ca. 118.500 flere,
end der med den nuværende beskæftigelsesfrekvens vil være i arbejde i 2021.
Det er i forbindelse med ovenstående vigtigt at understrege, at der ikke er tale om en prognose for udlændinges arbejdsmarkedstilknytning i de
kommende år, men en illustration af behovet for en øget indsats for at styrke indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet, hvis vi skal
undgå, at befolkningsudviklingen yderligere bidrager til at belaste forsørgerbyrden.
Udviklingen i antallet af 65-79-årige samt antallet af ældre fra 80 år og opefter
På ældreområdet er der ikke tale om større udfordringer, for så vidt angår indvandrere og efterkommere. Indvandrere og efterkommere fra mindre
udviklede lande vil således i 2021 kun udgøre 2,0 pct. af det samlede antal ældre mellem 65 og 79 år, svarende til 16.559 personer. Og blandt de
ældre fra 80 år og opefter, vil indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede lande kun udgøre 0,9 pct. af det samlede antal ældre, svarende til
2.260 personer.
|
MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, INDVANDRERE OG INTEGRATION