Næste generation - også en udfordring

En vellykket integration handler ikke kun om de indvandrere og flygtninge, der er i den erhvervsaktive alder. Forældrenes kontakt til det danske samfund, erhvervserfaring m.m. har stor betydning for, hvordan det går næste generation. Dem der fødes i Danmark, eller dem der er kommet hertil som børn.

En alt for stor del af disse børn og unge klarer sig imidlertid ikke så godt i skolen, i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet som andre unge. Det gælder især de børn og unge, som er kommet til landet sent i skoleforløbet. Men også for 2. generation er perspektiverne ikke altid så positive, som man måtte ønske. Undersøgelser viser, at indvandrere og flygtninge generelt har et lavere uddannelsesniveau end den øvrige befolkning, ligesom de har et markant højere frafald på de erhvervskompetencegivende uddannelser.

Gruppen af børn og unge er langt større blandt efterkommere af indvandrere fra tredjelande end hvad der gælder befolkningen som helhed; godt 87 pct. er under 20 år og knap 94 pct. er under 25 år. Denne store overvægt af efterkommere i de yngre aldersgrupper betyder også, at de inden for en årrække vil skulle afslutte grundskolen og påbegynde en uddannelse eller et arbejdsliv.

En af de store udfordringer, som det danske samfund står over for i dag, er derfor at skabe de bedst mulige betingelser for, at børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk klare sig på lige fod med andre børn – i grundskolen, på ungdomsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. At  

det uddannelses- og beskæftigelsesmønster, som man kan se blandt mange unge indvandrere og flygtninge i dag, brydes.

• Det er vigtigt, at alle kommuner – som de har pligt til - etablerer sprogstimuleringstilbud til tosprogede småbørn, således at de senere får de bedst mulige betingelser for at kunne følge med i undervisningen i grundskolen og i øvrigt deltage i det sociale liv.
• Der er skabt mulighed for, at ledige, der mangler grundlæggende forståelse for normerne i det danske samfund, kan få et aktiveringstilbud, der kan medvirke til en bedre indsigt i samfundets normer og dermed bedre mulighed for at få et job. En yderligere gevinst ved dette initiativ er, at forældre også vil få bedre forudsætninger for at støtte deres børn for eksempel i deres skolegang og videre uddannelse.

  Følges aktiveringstilbuddet ikke, skæres der i forældrenes kontanthjælp m.v.

  Det er vigtigt, at kommunerne udnytter denne mulighed i tæt samarbejde med skoler og daginstitutioner.
• De unge skal hurtigt i gang. Incitamentet til at tage ordinær uddannelse er øget for de unge under 25 år, idet de får nedsat deres ydelse til SU-niveau seks måneder efter, at de har fået tilbud om aktivering. Det er vigtigt, at kommunen udnytter disse incitamenter til at få de unge hurtigt i gang. Regeringen overvejer at skabe yderligere incitament for denne gruppe.
• Kommunerne kan tilbyde unge udlændinge mellem 18 og 25 år undervisning i dansk som andetsprog på den kommunale ungdomsskole. Dette vil især kunne hjælpe sent ankomne unge, der herved kan opnå de nødvendige kompetencer til at fortsætte i det øvrige uddannelsessystem eller til at komme i beskæftigelse.
  

Integration kan starte tidligt og i mange forskellige sammenhænge. Det kan for eksempel være i form af tilskud til eller fuld betaling af kontingent til sports- og fritidsaktiviteter til nyankomne flygtningebørn.

Det er vigtigt, at flere unge med anden etnisk baggrund end dansk påbegynder en erhvervskompetencegivende uddannelse. Og det er i særdeleshed vigtigt, at disse unge fastholdes på uddannelserne – at det alt for høje frafald mindskes. Og at de træffer bredere uddannelses- og erhvervsvalg, end det er tilfældet i dag. Derfor er det også helt afgørende, at disse unge – og deres forældre – kan se, at det nytter noget. At det kan betale sig at tage sig en uddannelse og få et arbejde. Og at der faktisk findes langt flere uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder, end de måske umiddelbart havde tænkt på. Dermed bliver de positive eksempler – rollemodellerne –centrale aktører i integrationsarbejdet.  

• Kommunen kan overveje at etablere en kommunal rollemodelordning, hvor rollemodellerne tager ud til lokale skoler, ungdomsklubber og foreninger. Mindre kommuner kan eventuelt indgå samarbejde om at etablere en regional rollemodelordning.

Positive rollemodeller er ikke kun vigtige for de unges uddannelses- og arbejdsliv. De kan også have stor betydning for børnenes og de unges opfattelse af, hvad det vil sige at være gode samfunds- og medborgere. Og for hvordan man opfører sig og omgås andre mennesker – på gaden og i det offentlige rum i det hele taget.  

• Kommunerne bør overveje, at ledige forældre blandt indvandrere og flygtninge, der skønnes at være særligt egnede og motiverede, får tilbudt aktivering som natteravne i det lokalområde, hvor de selv bor.

| Til top |