Den nye redskabsvifte

Integration af indvandrere og flygtninge på arbejdsmarkedet kan være en kompliceret proces. Derfor er de fleksible løsninger ofte de bedste – dem der skaber de bedste resultater. Lige så lidt som alle udlændinge har de samme behov og muligheder, lige så lidt har virksomhederne det. Fleksible løsninger er derfor en fordel for såvel kommuner og virksomheder som for den enkelte udlænding.

En af de helt store integrationspolitiske udfordringer er at få indvandrere uden for arbejdsstyrken gjort arbejdsmarkedsparate, så de udgør en reel arbejdskraftressource. Med reformerne er det nu muligt for kommuner og virksomheder at kombinere forskellige redskaber til at fremme indvandreres og flygtninges integration på arbejdsmarkedet. Fleksibiliteten i aftalen understøtter, at der kan etableres individuelt tilrettelagt introduktionsforløb, der tager hensyn til dels de kompetencer, den enkelte besidder, dels hvilket job- eller opkvalificeringsmål der sigtes mod –og til den enkeltes virksomheds behov for støtte.

På trin 1 foregår den første introduktion til arbejdslivet i Danmark; danskundervisning, opkvalificering, kompetenceafklaring, jobsøgning og sprogpraktik/‚snusepraktik’ for eksempel på en virksomhed, på et plejehjem eller i en børnehave.

Det centrale element på trin 2 er en egentlig introduktion til arbejdspladsen, hvor den enkelte udlænding kan komme i 4 til 26 ugers praktik i en privat eller kommunal virksomhed med opkvalificering og danskundervisning.

Trin 3 har fokus på rekruttering, fastholdelse og optræning. Der er her mulighed for ansættelse på en virksomhed med løntilskud fra kommunen, ligesom arbejdsmarkedets parter har tilkendegivet, at de overenskomstberettigede organisationer kan aftale særlige løn- og ansættelsesvilkår. Der er indgået en aftale mellem Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finansforbundet og Dansk Forsikringsfunktionæres Landsforening i januar 2003 om integration af etniske minoriteter på arbejdsmarkedet.

Trin 4, der er sluttrinnet i forløbet, er ordinær beskæftigelse på normale vilkår.

• Mulighederne for fleksibel tilrettelæggelse af danskundervisning skal udnyttes aktivt af kommunen, så danskundervisningen understøtter udlændinges beskæftigelse og den arbejdsmarkedsrettede aktivering mest muligt.
• Kommunerne bør i endnu højere grad udnytte de muligheder, som danskuddannelsesloven giver, for at indgå aftale med uddannelsesinstitutionerne om udbud af danskuddannelse – eller dele heraf – med henblik på at lette udlændinges indslusning til de erhvervsrettede uddannelser.
  

• Kommunen skal være opmærksom på muligheden for at yde støtte til frikøb af en mentor, det vil sige en kollega på arbejdspladsen, der har til opgave at introducere den ledige på virksomheden.
  

Danskundervisningen kan tilpasses virksomhedspraktik eller ansættelse, herunder ansættelse med løntilskud, sådan at den kan tilpasses det konkrete arbejde.

• Kommunen har et vigtigt ansvar med hensyn til at sikre og finansiere den nødvendige sproglige og faglige opkvalificering – også når der er opnået beskæftigelse. Gode danskkundskaber er vigtige, ikke kun for at opnå beskæftigelse, men også for at fastholde beskæftigelse.
  

• Det indgår i fireparts aftalen, at de overenskomstberettigede organisationer kan aftale særlige løn- og ansættelsesvilkår for udlændinge, der har mangelfulde sproglige og faglige kompetencer. Dette er allerede sket på nogle overenskomstområder. Formålet med ansættelse på særlige løn- og ansættelsesvilkår kan for eksempel være at forbedre mulighederne for at kombinere danskundervisning med oplæring på arbejdspladsen i fuldtidsforløb.
  

• Med den nye lovgivning kan kommunen også lave erhvervsrettede tilbud til de selvforsørgende familiesammenførte udlændinge. Kommunen kan i en periode på ni måneder få et tilskud på 6.500 kr. pr. måned for hver selvforsørgende familiesammenførte udlænding, der tilbydes virksomhedsbaseret aktivering.
  

| Til top |