Noget-for-noget 

Det er regeringens udgangspunkt, at alt arbejde er bedre end intet arbejde. Vores velfærdsmodel bygger på det princip, at enhver har pligt til at søge at forsørge sig og sin familie. Ethvert arbejde er en korridor til andre dele af samfundslivet og skal derfor altid foretrækkes frem for offentlig forsørgelse. Det betyder også, at reglerne om sanktioner skal anvendes konsekvent i forhold til dem, der ikke deltager aktivt i introduktionsprogrammet, eller som nægter at tage et anvist arbejde.

• Det er vigtigt, at kommunen over for den enkelte indvandrer præciserer, at også indvandreren selv har et ansvar for sin egen integration.
• For at sikre, at indvandrere og flygtninge i kommunen deltager aktivt i introduktionsprogrammet og tager ansvar for deres egen integration, er det afgørende, at kommunen fører kontrol med, om den enkelte reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet.
  

• Såfremt indvandrere og flygtninge ikke deltager i introduktionsprogrammet – herunder danskundervisningen - skal kommunen nedsætte den bagudbetalte introduktionsydelse forholdsmæssigt. Derved sikres en mere direkte sammenhæng mellem for eksempel deltagelse i aktivering og udbetalt ydelse.
• Kommunen kan ved udbud og udlicitering af sine opgaver anvende sociale klausuler med henblik på at fremme ansættelse af personer med anden etnisk baggrund end dansk.

Mange kontanthjælpsmodtagere har problemer ud over ledighed. Det gælder også for flygtninge og indvandrere. Mange er også i en situation, hvor arbejdsmulighederne på samme tid både begrænses af manglende erhvervserfaring, manglende danskkundskaber og problemer med helbredet.  

Men det er vigtigt, at man ikke på forhånd opgiver at få nogen i arbejde. Alle arbejdsmuligheder skal afprøves, og det er også nødvendigt at forholde sig aktivt til vurderingen af sygdomme. Se på hvad personen kan – frem for hvad vedkommende ikke kan. Det er derfor også på dette område vigtigt, at kommunen får et tæt samarbejde med de praktiserende læger.

Det er naturligvis også uacceptabelt, hvis sygdom bruges som påskud til uretmæssigt at unddrage sig sprogundervisning og aktivering. Mange kommuner har taget fat på denne diskussion ved for eksempel:

• at anvende de lægekonsulenter, som ofte allerede er tilknyttet kommunen, til at vurdere lægeerklæringer,
• at inddrage kommunens lægekonsulenter i et formidlingsarbejde om god praksis på området, og starte en dialog med de praktiserende læger den om beskæftigelsesrettede indsats,
• at udnytte mulighederne for deltidssygemelding, således at for eksempel en nyankommen udlænding, der af helbredsmæssige årsager ikke fuldt ud kan deltage i introduktionsprogrammet, kun deltager for eksempel 15 timer om ugen frem for de normale 37 timer.

| Til top |