Spørgsmål 226

Spørgsmål

”Af samlenotat til brug for rådsmødet (retlige og indre anliggender ) den 3.-4. juni 2010 (for så vidt angår Integrationsministeriets område), jf. UUI alm. del - bilag 140, fremgår det af side 6-7, at det af Stockholmprogrammet fremgår, at "...EU skal sikre en retfærdig behandling af tredjelandsstatsborgere, som opholder sig lovligt på medlemsstaternes område. En mere effektiv integrationspolitik bør sigte mod at indrømme dem rettigheder og pligter, der kan sidestilles med dem, der gælder for unionsborgere." Ministeren bedes uddybe, hvad præcis det er for rettigheder og pligter, man med Stockholm-programmet stræber efter at give tredjelandsstatsborgere. Herunder bedes ministeren specificere, hvilke kategorier af tredjelandstatsborgere der er tale om.”

Svar

Allerede af Tammerfors-programmet fra 1999, der var det første femårige arbejdsprogram på området for retlige og indre anliggender, fremgik det, at ”EU skal sikre en retfærdig behandling af tredjelandsstatsborgere, som opholder sig lovligt på medlemsstaternes område, og at en mere effektiv integrationspolitik bør sigte mod at indrømme dem rettigheder og pligter, der kan sammenlignes (”comparable”) med dem, der gælder for unionsborgere.”

Denne målsætning er blandt andet udmøntet ved Rådets direktiv 2003/109/EF af 25. november 2003 om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding. Status som fastboende udlænding kan under visse betingelser, herunder at der rådes over faste og regelmæssige indtægter, opnås efter 5 års lovligt og uafbrudt ophold i en medlemsstat.

Direktivet omfatter blandt andet ligebehandling mellem fastboende udlændinge og medlemsstatens statsborgere i forhold til adgang til arbejdsmarkedet, undervisning og erhvervsuddannelse, anerkendelse af erhvervskompetencegivende eksamensbeviser og social bistand i henhold til national lovgivning. Direktivet giver desuden mulighed for, at en tredjelandsstats tredjelandsstatsborger med status som fastboende udlænding under visse betingelser, herunder at der rådes over faste og regelmæssige indtægter, kan tage ophold i en anden medlemsstat.

Af Haag-programmet fra 2004, der afløste Tampere-programmet, fremgår det blandt andet, at ”Selvom Det Europæiske Råd erkender, at der allerede er gjort fremskridt med hensyn til retfærdig behandling af tredjelandsstatsborgere med lovligt ophold i EU, opfordrer det til, at tredjelandsstatsborgere får lige muligheder for at deltage fuldt ud i samfundet.”

Rådet har efterfølgende blandt andet vedtaget direktiv 2005/71/EF om forskere fra tredjelande og direktiv 2009/50/EF om højt kvalificerede arbejdstagere fra tredjelande, der begge indeholder bestemmelser om samme rettigheder som medlemslandenes statsborgere på visse områder, herunder arbejdsvilkår og anerkendelse af eksamensbeviser i overensstemmelse med relevante nationale procedurer samt sociale sikringsområder som defineret i forordning nr. 1408/71 (vedrørende arbejdstagere, selvstændige og familiemedlemmer) og bilaget til forordning nr. 859/2003.

Kommissionen har den 23. oktober 2007 fremsat forslag til direktiv om en enkelt procedure for udstedelse af en samlet opholds- og arbejdstilladelse samt om et fælles rettighedssæt for lovlige arbejdskraftindvandrere (single permit). Direktivforslaget omfatter blandt andet retten for arbejdstagere fra tredjelande til ligebehandling i forhold til arbejdsforhold, herunder løn, regler for opsigelse samt sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, organisationsfrihed, anerkendelse af uddannelseskvalifikationer, samt sociale sikringsområder som defineret i forordning nr. 1408/71 (vedrørende arbejdstagere, selvstændige og familiemedlemmer) og bilaget til forordning nr. 859/2003 samt udbetaling af opsparet pension ved flytning til et tredjeland. Direktivet er fortsat under forhandling.

Af Stockholm-programmet fremgår det som anført i spørgsmålet, at ”Den Europæiske Union skal sikre en retfærdig behandling af tredjelandsstatsborgere, som opholder sig lovligt på medlemsstaternes område. En mere effektiv integrationspolitik bør sigte mod at indrømme dem rettigheder og pligter, der kan sidestilles (”comparable”) med dem, der gælder for unionsborgere.”

Kommissionen opfordres i forlængelse heraf til at fremsætte forslag til

• konsolidering af al lovgivning på immigrationsområdet, i første omgang lovlig migration, som vil blive baseret på en evaluering af gældende EU-ret, som, hvor det er nødvendigt, vil omfatte de ændringer, der skal til for at forenkle og/eller udvide de eksisterende bestemmelser og forbedrer deres gennemførelse og sammenhæng
• evaluering og om nødvendigt, fornyet gennemgang af direktivet om familiesammenføring under hensyn til integrationsforanstaltningernes betydning.

Af Kommissionens handlingsplan af 20. april 2010 om gennemførelse af Stockholmprogrammet fremgår det, at Kommissionen påtænker følgende konkrete initiativer på området:

• Offentliggørelse i 2010 af en grønbog (rapport) om retten til familiesammenføring.
• Forslag i 2012 til ændring af direktiv 2003/86/EF om ret til familiesammenføring.
• Samlet indvandringskodeks i 2013. Det drejer sig om konsolidering af lovgivning vedrørende lovlig indvandring under hensyntagen til evalueringen af den eksisterende lovgivning, behov for forenkling og eventuelt udvidelse af de gældende bestemmelser til at omfatte kategorier af arbejdstagere, der ikke på nuværende tidspunkt er omfattet af EU-lovgivning.

De kategorier af tredjelandsstatsborgere, der er tale om, er således familiesammenførte samt lovlige indvandrere generelt, herunder arbejdstagere.

Danmark er som følge af forbeholdet for retlige og indre anliggender ikke bundet af de oven for nævnte direktiver. Hvis implementeringen af Stockholm-programmet fører til vedtagelse af nye retsakter med hjemmel i Traktaten om EU’s Funktionsmåde, tredje del, afsnit V, vil Danmark på grund af forbeholdet heller ikke blive omfattet heraf.